I denne uge blev den allerførste "Hertz Prisen" uddelt - og den gik til skuespilleren Lone Hertz, som altså også har lagt navn til den nye pris.
Lone Hertz mistede i 2024 sønnen Tomas, men gennem hele livet har hun kæmpet for både ham og andre med handicap.
Netop derfor fik hun også prisen.
I takketalen, som du kan se herunder, sendte Lone Hertz både tanker til Tomas, men også til hendes tre andre børn.
- Jeg står her også for mine tre børn, Steen, Michaela og Maria, fordi de har som søskende levet livet under den kommunale magt og med mig som en slags skyggemor, og det er ofte familierne, der betaler den store pris. Så Steen, Michaela og Maria tak! I har sammen med Tomas gjort mig til den, jeg er i dag. Uden jer var jeg aldrig kommet igennem det her liv, sagde den 86-årige skuespiller blandt andet.
Ud over den flotte hæder fulgte også 10.000 kroner, som Lone Hertz må bruge lige nøjagtig, som hun har lyst.
LÆS OGSÅ: Lone Hertz kvæstet på den røde løber.
Rollatoren skyldes iøvrigt et fald, hvor Lone Hertz fik knust sin hofte.