Det vigtigste er, at man kan få erstatning, hvis man bliver syg.

Man skal ikke undersøge alle medarbejdere, for så gør man dem bare bange.

Det mener 47-årige Torben Sonne, der er lokofører i Helsingør. Han har kørt S-tog og regionaltog siden 1983 og har i flere år været udsat for asbest.

Han modtog mandag morgen DSBs beslutning om ikke at undersøge alle medarbejdere for asbestsygdomme - som for eksempel lungehindekræft - med glæde.

- Når man bliver røntgenfotograferet, skaber man en stor frygt, og i mange tilfælde vil den jo være ubegrundet. Det har jeg ikke lyst til at udsætte mig selv for, siger Torben Sonne.

Han peger også på, at flere arbejdsmedicinere netop har slået fast, at det vil være svært overhovedet at opdage tegn på sygdommen, fordi den er så lang tid om at udvikle sig.

Torben Sonne foretrækker at tage hånd om problemet, hvis det opstår.

- Hvis jeg bliver syg, må jeg jo søge læge. Men jeg har vænnet mig til ikke at tænke meget på risikoen ellers. Det duer ikke, siger han.

Interessen for en undersøgelse var ellers stor, da DSB tidligere på året meldte ud, at man ville tjekke alle medarbejdere for symptomer på sygdomme.

- Vi fik rigtig mange opkald fra folk, der var bekymrede og ville tjekkes. Men det er nok også fordi, de ikke vidste, hvor ringe muligheden var for at opdage den, siger Torben Sonne, der som tillidsmand har haft flere samtaler med kolleger i S-togene.

Han kan dog godt forstå, at DSBs ledelse i sin tid meldte ud, at de ville undersøge personalet.

- Der var et ret stort pres på dem for at handle. Medarbejderne ville have en konkret udmelding, der kunne berolige dem, siger Torben Sonne. 

DSB vil i stedet bruge pengene på at oprette en fond, som kan hjælpe de medarbejdere, der rent faktisk bliver ramt af sygdomme, fordi de har været i kontakt med asbesten.