Over halvdelen af den apanage, kronprinsparret modtager fra staten, går til deres 25 ansatte, som hver dag sørger for at opvarte familien og holde Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, hvor Frederik og Mary bor, i stand.
Det skriver Se og Hør.
Lønudgifterne til de 25 royale medarbejdere udgør 11,8 millioner kroner af det cirka 20 millioner kroner store apanage-budget, som kronprins Frederik modtager fra staten. Af det beløb får kronprinsesse Mary knap to millioner kroner.
Der viser årsafregningen fra 2017, som forleden blev offentliggjort.
De ansattes arbejdsopgaver er alt lige fra indkøb og madlavning til rengøring af det 4500 kvadratmeter store palæ.