Nu bør regeringen komme i arbejdstøjet.
Sådan lyder det fra formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag holdt sin tale ved Folketingets åbning.
- Der mangler klare svar på, hvad regeringen vil. Vi mangler svar på, hvad Danmark skal leve af bedre, hvordan vi skaber et bedre erhvervsklima og flere arbejdspladser.
- Vi foreslog i vores finanslovforslag at fremrykke erhvervspakken fra foråret, men det var der ingen reflektioner over.
- Jeg synes, at regeringen skal komme i arbejdstøjet, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/