Oppositionens leder og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen bakker op om den undersøgelseskommission, som i dag er blevet iværksat af skatteminister Thor Möger Pedersen (SF).
"Jeg har kun én interesse, og det er, at vi får undersøgt sagen til bunds," siger han i en pressemeddelelse.
"Justitsminister Morten Bødskov (S) orienterede mig tidligere på dagen om regeringens beslutning, og jeg meddelte ham, at Venstre konstruktivt vil samarbejde om nedsættelse af en kommission med henblik på at få vendt hver en sten i sagen."
Kommissionen skal undersøge, hvad der egentlig skete, da afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts skattesag havnede i B.T. en uge inden valget.
Thor Möger Pedersen gjorde det på dagens pressemøde klart, at mistanken nu retter sig mod den daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og Venstres pressetjeneste.
Ekperter påpeger, at sagen kan ende med en rigsretssag.