Han vil så evigt gerne tale om alle regeringens gode tiltag. Men det eneste, folk virkelig brænder for at høre fra Lars Løkke Rasmussens mund, er en dato. En valgdato.

Selv oppe i Finland er de nu begyndt at gå op i spørgsmålet. En finsk journalist var rejst hele vejen til Danmark for at få lov stille den danske statsminister et enkelt spørgsmål:

"Hvornår skal der være valg i Danmark, og hvem bestemmer det?"

"Det er et meget godt spørgsmål. Det er op til mig at tage beslutningen, og den næste Folketingsvalg skal senest være afholdt i november," lød det kort fra den danske statsminister.

Finterne for at lokke Løkkes mund på gled var ellers mange. Den danske statsminister vil have vedtaget en lang række reformer, inden Folketinget går på sommerferie Men hvorfor er det så vigtigt, at det netop skal vedtages inden sommerferien? Vil han mon holde valg, lige efter tingene er vedtaget; altså i slutningen af juni?

"Når vi aftaler noget, skal det da gælde. Vi er her ikke for studiekredsens skyld, vi er her for at ændre samfundet. Vi ønsker at få det her på plads, inden Folketinget trykker på sommerferiepauseknappen," var Løkkes standardundvigemanøvre på alle valgspørgsmål. Det svar gav han i adskillige varianter.

Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at valget kommer på denne side af sommerferien. Selv hvis Løkke skulle udskrive valg i dette sekund, bliver det først afholdt midt i juni, og 14 dage efter et Folketingsvalg er afholdt, skal Folketinget samles. Det vil så i givet fald være omkring første juli.

Dermed vil Løkke smadre mange politikeres sommerferieplaner samt ikke mindst rage uklar med alle embedsmændene, som skal bruge hele juli måned til det store stykke ministerielle arbejde, der skal udføres efter et valg. Den form for arbejdsbelastning er der ikke mange stemmer i.

Faktisk har der kun være afholdt Folketingsvalg én gang i en sommermåned. Det var i 1920, hvor valget fandt sted 6. juli.