'Det er ynkeligt,' siger Ejner Holst, næstformand i LO, om udspillet til at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Kloakarbejder, lagerarbejder og lastbilchauffør.
Det er eksempler på 3 ud af omkring 190 stillingsbetegnelser, som vil kunne besættes af udenlandske medarbejdere, hvis regeringens nye udspil om udenlandsk arbejdskraft bliver stemt igennem.
Sådan lyder meldingen fra LO, som har regnet på Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik og herfra lavet en liste med job, som vil falde under den nye foreslåede beløbsgrænse på 330.000 kroner.
Klik på dette link, for at få den samlede liste af job.
For at få arbejdstilladelse i Danmark er det et krav, at man har fået tilbudt arbejde til en årsløn på minimum 417.793,60 kroner (2018-niveau). Det svarer til en månedsløn på ca. 35.000 kroner inklusiv feriepenge og pension.
Regeringen foreslår i sit udspil at sænke beløbsgrænsen til til en årsløn på minimum 330.000 kroner for statsborgere i udvalgte 12 lande. Det svarer til en månedsløn på 27.000 kroner inklusiv pension og feriepenge.
De 12 udvalgte lande er:
USA, Singapore, Kina (inklusive Hong Kong), Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland.
Kilder: Udlændinge- og integrationsministeriet og Ny I Danmark.
UDVID 
Næstformand i LO, Ejner Holst, er mod regeringens forslag, som han mener vil føre til løntrykkeri på det danske arbejdsmarked.
- Beløbsordningen er lavet til at finde højt specialiserede medarbejdere, og det er de her fagstillinger altså ikke. Det er ynkeligt, og arbejdsgiverne må til at opgradere deres jobopslag. Der er stadigvæk unge uden praktik, og arbejdsløse som higer efter et job. Vi skal skabe muligheder for vores egne, siger han til Avisen.dk.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) forsikrer man, at danske arbejdere ikke har grund til at bekymre sig om at blive presset i løn eller miste arbejdspladser til indere og kinesere.
- Det handler ikke om at få billig arbejdskraft, men derimod om at sikre at danske virksomheder får de medarbejdere, som de skal bruge. Det vil styrke den danske velfærd, og jeg er ikke i tvivl om, at virksomhederne helst vil have danskere i stillingerne, men de er der bare ikke lige nu, siger underdirektør i DA, Erik Simonsen til Avisen.dk.
Uenighed om tal
Debatten om udenlandsk arbejdskraft har trukket fronterne op mellem arbejdsgivere og fagbevægelse.
I DA mener man, at LO har "overvurderet" lønniveauet på listen med de 190 stillingsbetegnelser. Ifølge arbejdsgiverne har LO nemlig indregnet særlig feriegodtgørelse i den gennemsnitlige årsløn. Men det er ifølge DA ikke givet, at lønniveauet kommer så højt op i det første ansættelsesår, hvor mange enten selv betaler ferien - eller holder mindre ferie. Og hvis lønniveauet reelt er lavere i visse job, ville nogle af dem ryge ud af LOs liste, lyder argumentationen.
- Vi mener ikke, at man burde regne, som de gør i LO. Årslønnen er pumpet meget op, siger Erik Simonsen.
Økonom i LO, Steen Jørgensen, afviser, at lønniveauet på LOs liste er sat for højt. Han fremhæver, at den nye ferielovs øgede muligheder for at holde ferie allerede i det første ansættelsesår. Og at de udlændinge, der ikke holder ferie, mens de er i Danmark, vil få en højere løn - eksklusiv feriepenge - end tilsvarende danske medarbejdere.
Datagrundlaget for listen stammer fra Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik. LO har udregnet tallene efter samlet månedsløn inklusiv feriepenge og pension, men ekskl. genetillæg. Lønnen tager udgangspunkt i 2. kvartal 2018.