Der var altid lange fester i Natasjas liv.
Nu er der tavst, pladespillere og mikrofoner står stille. Tavst i Christians Kirke, mens hendes båre står blandt de mange blomster.
- Nattergalen, kender du den? Og har du hørt den synge i de store, mørke skove? synger Maria Uhres alene i den store kirke på Christianshavn.
- Lille sanger, du er min ven, hvornår får jeg mon lov at høre dig igen?
Sangen slutter i samme tavshed. Sådan som det er nu. Nu, hvor sangerinden og rapperen Natasja Saad er død.
Det er knap fire uger siden det 32-årige talent mistede livet i en trafikulykke på Jamaica, men først i dag får de flere hundrede venner, søskende, forældre og andre mulighed for at sige rigtigt farvel. Og så alligevel ikke. For vi er ikke kommet for at sige farvel til Natasja, understreger præst Flemming Pless, nej, vi er kommet for at sige på gensyn.
Vennerne fjerner en tåre, tørrer tristheden til side og nikker. Enkelte hanker op i nogle af de store flag fra Christiania – med de tre karakteristiske prikker. Det her er ikke en bisættelse i sort/hvide, men i strålende farver. Rød. Gul. Grøn. Flag. T-shirts med ’Bevar Christiania’ og slagord for Ungdomshuset. Mørke solbriller og åbne sko. Stemning af liv. En stemning af et liv, der fortsætter positivt, som i Natasjas musik.
Ganske som Super Mike fra Sky Juice Soundsystem husker hende.
- Man kunne se din styrke bare ved at se på dig. Det lys, du havde omkring dig. Vi vil aldrig vide, hvorfor du blevet taget fra os, siger han i sin tale.
Anisette sang
På bare tæer synger Anisette. Der holdes et minuts tavshed. Og så får Natasja selv den sidste sang.
Ud af højtalerne lever hun endnu, hendes stemme med et smil fra cd’en ”i Danmark er jeg født” - den udgivelse hun selv skulle have sendt på gaden til august. Nu får sangen premiere i kirken.
- Verden er stor, mærk dig mine ord, synger hun i en sang om sin familie og Danmark, mens vennerne i Christians Kirke skiftevis græder og smilende følger rytmen.
- Det er vist passende at klappe her, siger præst Flemming Pless.
Og så får Natasja stående bifald og hujende tilråb. Der trampes i gulvet for at lave larm. Der piftes, og bifaldet bliver stærkere. Det varer et minut. Natasja er ikke væk, hun er ikke glemt. Heller ikke selvom der nu bliver tavst igen.
Natasja bliver bisat på Assistens Kirkegård i København. Gravøl bliver senere i dag serveret i den Grå Hal på Christiania.
Læs mere på Natasjas hjemmeside på MySpace her.