Folk med penge eller sundhedsforsikring kan slippe for ventetid og få bedre behandling på en privat skadestue. Alle andre må finde sig i timelang ventetid og uerfarne læger på offentlige skadestuer.

Det kunne lyde som et fjernt land eller en fiktiv fremtid, men sådan bliver det fra 1. august, hvor Danmarks første private skadestue slår dørene op på Frederiksberg ved København.

Den private skadestue er et bevis på, at det danske sundhedsvæsen bliver mere ulige, og at det går langt hurtigere end hidtil antaget. Sådan lyder analysen fra Martin Strandberg-Larsen, der forsker i sundhedssystemer ved Statens Institut for Folkesundhed.

Regeringen har hele tiden afvist, at det har negative konsekvenser, at snart en million danskere har sundhedsforsikringer, og at privathospitaler tilbyder flere og flere behandlinger. Med den kommende private skadestue må man erkende, at sundhedsvæsenet hurtigt bliver mere og mere ulige, vurderer Strandberg-Larsen.

Brækket arm: 2.400 kr.

Lige nu hamrer, maler og bygger håndværkere på livet løs i lokalerne på Frederiksberg, men om få måneder vil stedet være en splinterny skadestue, hvor man for 2.400 kroner kan få behandlet en brækket arm både hurtigere og bedre end i det offentlige. Det lover klinikchef Morten Hougaard. Og han har et indgående kendskab til, hvad der kan gøres bedre end på offentlige skadestuer, for han har selv arbejdet der som sygeplejerske.

»Her bliver ikke noget venteværelse, som man kender det fra det offentlige. Bare man siger ordet venteværelse er der jo nærmest allerede gået en time. Her kommer man ind i en lækker reception med en smilende sekretær, og man kommer højst til at vente i 20 minutter,« siger Morten Hougaard.

Mens patienten bliver behandlet, kan pårørende nyde en kop kaffe, se tv og gå på internettet via det trådløse netværk, som skadestuen stiller til rådighed.

»Men de pårørende kan også gå med ind sammen med patienten. Patienten kommer ind i et stort lokale, hvor man har en erfaren læge for sig selv, og der er plads til at have pårørerende med ind. I det offentlige bliver folk undersøgt bag forhæng i det samme rum. Der er ikke plads til, at pårørende kan komme med ind, og lægerne er ofte helt grønne og uerfarne,« siger Morten Houmann.

Det går stærkt

Hvis det viser sig, at patienten har brækket et ben eller en arm, ordner den private skadestue også det i et tilstødende operationsrum. Det sker samme dag, hvor man i det offentlige risikerer at vente i dagevis. Blodprøver får man svar på efter 20 minutter, mens det kan tage et helt døgn i det offentlige. Og er der behov for at blive skannet, så klarer den private skadestue også det med en kostbar MR-skanner.

Alt sammen mod betaling, forstås.

»Da jeg arbejdede på skadestuen ved Herlev Sygehus, oplevede jeg, hvordan patienterne måtte vente i timevis. Når jeg kom på arbejde klokken 15, fik jeg patienter ind, som havde siddet siden klokken 9 i et kaotisk venteværelse og set andre patienter med voldsomme skader. Sådan bliver det ikke her,« siger Morten Hougaard.

Skadestuen opfattes traditionelt som indgrebet af, hvad der er offentligt og lige adgang til. Blandt dem, der indtil nu har kendt til projektet, har Morten Hougaard fået både positive skulderklap og vrede reaktioner over, at det skaber større skel mellem rig og fattig.

»Men hvis folk har gjort karriere og tjent penge – hvorfor skulle de ikke have lov til at bestemme, at de bruger dem på sådan noget som det her. Det er klart, at det ikke er alle, der har penge til at komme her, men så er der stadig det offentlige, og vi forringer ikke det offentlige på nogen måde ved at gøre det her,« siger Morten Hougaard.

Ligheden er væk

Så enkelt er det bestemt ikke, vurderer eksperten Martin Strandberg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed . Han forsker i netop forholdet mellem det offentlige og det private sundhedsvæsen og oplever en tendens til, at mange nedtoner, at det danske sundhedsvæsen hastigt bliver mere ulige.

»Balancen bliver hele tiden rykket, så nogle får bedre adgang til sundhedsvæsenet end andre. I sundhedsloven står, at der skal være let og lige adgang til sundhedsvæsenet, men det bevæger vi os hurtigt væk fra nu,« siger Martin Strandberg-Larsen.

»Man må sige åbent, at det her skaber også større ulighed. Så kan man mene, at det er positivt eller negativt, men man må forholde sig til, at det er sådan. Så kan man enten beslutte, at man accepterer større ulighed og ændrer sundhedsloven – eller man må betale for, at alle får samme vilkår og bruge de penge, det vil koste,« siger Martin Strandberg-Larsen.

Konsekvensen af, at nogle kan betale sig til bedre behandling, kan blive, at befolkningen mister tilliden til det skattefinansierede sundhedssystem, vuderer Strandberg-Larsen.

Farefuld udvikling

»Når de ressourcestærke oplever, at de kan betale sig til bedre og hurtigere behandling i det private, er det ikke sikkert, at de også har lyst til at betale til det offentlige sundhedsvæsen, som de andre bruger. Det er helt klart en fare ved den udvikling, vi er inde i,« siger Martin Strandberg-Larsen.

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er mere forsigtig i sin vurdering.

»Det er klar, at det giver en mindre lige adgang. Men sådan er det også med for eksempel den private vagtlæge. Jeg stiller mig tvivlende over for, om sådan en skadestue kan løbe rundt,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Flere politiske partier på Christiansborg er dybt foruroligede over nyheden om den kommende private skadestue.

»Når mennesker kommer til skade, skal de have den samme gode behandling. Det her er en overordentlig faretruende udvikling. De private tiltag, vi hidtil har set, har bevæget sig i periferien af sundhedsvæsnet, men her har vi et klart eksempel på noget, der er et eklatant brud med ligheden. Med det her kan der ikke længere stå let og lige adgang i sundhedsloven,« siger SF s sundhedsordfører, Karl H. Bornhøft.

Imod ulighed

Enhedslisten mener, at den kommende private skadestue viser, at

»Det er skandaløst, at vi er kommet dertil, at man kan tjene penge på priave skadestuer. Man har ikke sikret, at der er et niveau på de offentlige skadestuer, så man føler sig tryg ved det. Hvorfor skal man betale en høj skat for et sundhedsvæsen, som ikke kan hjælpe på det, man har brug for. Det offentlige sundhedsvæsen bliver for de få, der ikke har råd til at betale for den gode og hurtige behandling i det private,« siger Enhedslistens sundhedsordfører, Per Clausen.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Jens Peter Vernersen, kalder det bekymrende, at de offentlige skadestuer ikke kan stå mål med et privat tilbud.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) erklærer sig for modstander af øget ulighed, men ser også andre perspektiver i private skadestuer.

»Hvis det her betyder, at den lige adgang til sundhedsvæsenet skrider, så vil jeg understrege, at det ikke er det, vi ønsker. Men det her må også få regionerne til at tænke over, om de gør det godt nok på det her område. Vi har før set, at private alternativer øger effektiviteten i det offentlige,« siger Jakob Axel Nielsen.