Kvindelige professorer er i forvejen et sjældent syn. Men på Aarhus Universitet er en kvindelig professor næsten at sidestille med en truet dyreart. Kvinderne udgør kun syv procent af professorerne i Århus. Og selvom Københavns Universitet heller ikke er for stolt af sine tal, er der dog her procentvis dobbelt så mange professorer af hunkøn.

Også når det gælder antallet af kvindelige lektorer og adjunkter, halter Aarhus Universitet gevaldigt bagefter.

»De sidste 40 år har vi sagt, at det løser sig selv. Men det kan vi ikke blive ved med at sige,« konstaterer formanden for Aarhus Universitets ligestillingsudvalg, Else Marie Wiberg Pedersen. Derfor har udvalget skabt et netværk for kvindelige forskere og prøver at indføre en mentorordning.

»Men det er svært. Universitetet har fået en handlingsplan om ligestilling. Problemet er at få det ført ud i praksis,« siger Else Marie Wiberg Pedersen, der er lektor i teologi.

Ingen aktiv indsats

Aarhus Universitet har ikke modarbejdet ligestilling, mener lektor Kamma Langberg, som har udarbejdet statistikkerne.

»På den anden side har universitetet heller ikke foretaget sig noget aktivt for at få flere kvinder ansat. Og så er der altså nogle mekanismer i universitetsverdenen, der sorterer kvinderne fra tidligt.«

På Københavns Universitet er andelen af kvindelige professorer 15 procent.

»Vi har ligestilling som indsatsområde, og vi er meget bevidste om, at procenterne slet ikke er gode nok. Vi har blandt andet lavet et talentprogram til kvindelige forskere under 35 år,« siger prorektor Lykke Friis.

Flere forskningsemner

»For skal København op af den internationale rangliste, skal vi trække på hele talentmassen. Man vinder ingen håndboldkampe med et halvt hold. Derudover er det vigtigt for spændstigheden i forskningsmiljøet, at der er mangfoldighed. Både hvad angår køn, alder og nationalitet. En ledergruppe med otte mænd i samme alder er ikke nødvendigvis den mest visionære,« eksemplificerer Lykke Friis.

Kvinder er hverken bedre eller dårligere undervisere eller forskere end mænd. Det, som Aarhus Universitet går glip af, er først og fremmest en mangfoldighed i de emner, der bliver forsket og undervist i, vurderer Hanne Leth Andersen, der er leder af Center for undervisningsudvikling på Aarhus Universitet.

»Der er en tendens til, at mænd i højere grad arbejder med abstraktion og teori, og at kvinder interesserer sig for konkretiseringer og anvendelighed. Når der slås stillinger op, er det inden for de emneområder, ansættelsesudvalget synes er vigtigst. Og der er da en tendens til Rip, Rap, Rup-effekt. Mænd, der ansætter mænd,« siger Hanne Leth Andersen.

Hun pyntede selv på statistikken, da hun ved årsskiftet blev udnævnt til professor.