Ligestillingsministeren var fredag ude med et forslag om, at danske virksomheder skal være mere gennemsigtige omkring aflønning af mænd og kvinder. Desværre tog det ikke Dansk Arbejdsgiverforening og en række virksomheder mange sekunder at beskylde forslaget for at være alt fra udansk til uden hold i virkeligheden.
Simon Tøgern er formand for de 110.000 medlemmer i HK/Privat, HK’s største sektor. Uddannet litograf og er ikke bange for at skubbe til sine omgivelser. Han var en af de første til at bakke op om en ny hovedorganisation og arbejder for udvikling i fagbevægelsen. En moderne udgave af ’fagforening classic’.
DA EVA Kjer Hansen i år blev udnævnt til ligestillingsminister, var det 11 år siden, at hun sidst havde siddet på posten, og da hun naturligt nok bad embedsmændene opdatere hende på, hvad der er sket på området de seneste 11 år, så var svaret kort: ikke ret meget.
Sagen er nemlig den, at arbejdsgiverne vrider sig hver gang, man så meget som lufter ideen om, at vi måske kunne gøre noget andet og mere end bare at snakke om ligestillingsproblematikker. Jeg nævner i flæng ligeløn, manglen på kvinder i ledelses- og bestyrelseslokalerne, en mere lige fordeling af barsel mellem mænd og kvinder osv. osv.
DET KAN ikke løses strukturelt lyder svaret fra arbejdsgiverne. Lønsnak mellem medarbejderne skaber dårlig stemning, siger de. Det skal klares med dialog lyder mantraet.
Dialog? Helt ærligt.
Nu har vi talt stolpe op og stolpe ned om lønforskellene mellem mænd og kvinder i samme type job i årtier. Fagorganisationen Lederne har, nærmest samtidig med ministerens udmelding, offentliggjort tal, der viser, at der fortsat er en gennemsnitlig lønforskel på mandlige og kvindelige ledere i sammenlignelige stillinger på 7,1 %.
Hvis vi kunne snakke os frem til ligeløn, så havde vi da vist barberet den ged nu.
Det lader til, at minister Eva Kjer Hansen er nået til samme konklusion.
Hun ser gerne, at der kommer mere åbenhed omkring lønforskellene i de danske virksomheder, og præsenterer i en artikel i fredagens Jyllands-Posten ideen om, at man fx kunne kopiere de gode takter, der er i Islands ligelønscertificering. Ministeren slår nemlig fast, at en øget gennemsigtighed kan være med til at afskaffe ulige løn mellem mænd og kvinder.
STRAKS STÅR Dansk Arbejdsgiverforening klar til at forkaste præmissen ved at stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er et problem. Her undrer jeg mig helt grundlæggende over, at man så let tilsidesætter Det nationale forsknings og analysecenter for Velfærd, VIVE, ligestillingsministeriet og minister Eva Kjer Hansens talgrundlag.
I tilfælde af, at man fortsat betvivler de fremlagte tal, og ikke mener, at der er problemer med ligeløn i Danmark, så er der jo faktisk en løsning, der ligger lige for: Mere åbenhed omkring lønforskellene i en virksomhed.
I samme artikel har en række virksomheder også udtalt sig, og her kalder man det ’udansk med en omvendt bevisbyrde’ og fortæller, at man er bange for ’støj’ mellem de ansatte, da lønningerne er forskellige, fordi opgaverne er forskellige. Og her gik jeg og troede, at ”åbenhed” netop var en værdi vi gerne fremhævede som særlig dansk. ’Støj’ mellem ansatte eller murren i krogene omkring lønsnak, bygger som regel på manglende indsigt i hvordan og efter hvilke kriterier, at lønnen er sammensat. Så hvis arbejdsgiveren ellers er i stand til at forklare forskellene i lønnen, så burde det jo ikke give anledning til ”støj”.
RENT PRAKTISK kunne vi jo tage udgangspunkt i reglen om, at virksomheder med mere end 10 ansatte skal indberette lønnen for sine ansatte til Danmarks Statistik opgjort på cpr-numre og arbejdsfunktion (DISCO-kode). De virksomheder, som er omfattet af kravene om at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker får allerede automatisk tilsendt en sådan. Denne procedure kunne nemt udvides med en certificering af dem, der overholder reglerne for netop ligeløn.
Åbenhed om lønnen er det eneste redskab, som vi har til at afdække forskelsbehandling, og hvis vi kan komme bare et my tættere på ved at bede vores virksomheder om at dokumentere, hvad de efter eget udsagn allerede har styr på, så er det vel ikke den højeste pris i verden at betale eller hvad? Ministeren har mistet tålmodigheden med erhvervslivet. Nu er det tid til handling. Vi er i den grad klar.
PS. Alle har i øvrigt ret til at få oplyst den DISCO-kode (arbejdsfunktion), som virksomheden indberetter for ens job. Prøv det – og få din fagforening til at hjælpe med at finde ud af, hvad andre med samme job, får i løn!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.