Politiet har netop bjærget en død mand ved Helgoland, en badeanstalt der ligger i forbindelse med Amager Strandpark.
Det oplyser Københavns Politi til eb.dk.
"En kajakroer har ringet ind og fortalt os, at han har fundet en livløs person i vandet," siger vagtleder John Hansen fra Københavns Politi.
Det har endnu ikke været muligt at identificere liget.
"Manden har ligget i vandet i nogen tid, så liget er gået i opløsning, og vi kan derfor ikke sige noget om, hvem det er, eller hvor gammel han er," siger vagtlederen.
Manden skal nu identificeres ud fra tandsæt, ligesom han skal obduceres.
Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle, om der kan være tale om den forsvundne Joon Young Holsner, der forsvandt fra Østerbro i oktober.
"Det er et bud, men det kan jeg simpelthen ikke sige noget om, for vi ved det ikke," siger John Hansen, der dog kan fortælle, at der ikke er mistanke om, at den livsløse person er kajakroer.