Der er både frustration, desperation og skuffelse i Irans udmeldinger om, at landet vil trække sig fra dele af atomaftalen fra 2015.
Samtidig er tilbagetrækningen ikke overraskende.
Det mener lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Rasmus Christian Elling.
- Det var desværre forventet. Efter at USA er trådt ud af atomaftalen, så har de andre aftalepartnere ikke været i stand til at leve op til deres løfter i forhold til Iran, siger han.
- Iranerne føler ikke, at der er det store incitament til at overholde hele aftalen, siger han.
Beslutningen blev overleveret i et brev fra præsident Hassan Rouhani til ambassadørerne fra de resterende lande i aftalen, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina og Rusland.
- Nu er Iran nødt til at tale med store ord for at få især Europa til at åbne kanaler, hvor Iran kan handle med omverdenen uden at blive ramt af amerikanske sanktioner, siger Rasmus Christian Elling.
Præsident Rouhani har samtidig meddelt, at han giver de resterende lande i aftalen to måneder til at realisere deres løfter om at beskytte Irans olie- og banksektor mod USA's sanktioner.
- Der ligger en frustration, desperation og skuffelse i præsidentens udtalelser, men også et håb om, at aftaleparterne vil reagere og kunne gøre noget, siger Rasmus Christian Ellin.
De europæiske lande bør reagere ved sende advarsler tilbage til Iran. Samtidig skal man undgå konfliktoptrapning, mener lektoren.
- De europæiske lande skal forsøge på at skabe ro om situationen, fordi man ikke er interesseret i en ny storkonflikt i Mellemøsten, siger han.
Med atomaftalen gik Iran med til at begrænse antallet af centrifuger, der bruges til berigelse af uran samt at reducere lageret af uran med 98 procent over 15 år.
Irans præsident oplyser i brevet, at Iran fremover vil beholde overskydende beriget uran i stedet for at sælge det til andre lande, som det har været praksis siden atomaftalen.
/ritzau/