Valgdag er en festdag. Men måske ikke i Nordmakedonien, der søndag skal vælge en ny præsident.
Der er i hvert fald udpræget bekymring blandt politikere og iagttagere, som frygter, at valgdeltagelsen i landet vil falde under de lovpligtige 40 procent.
Sker det, kan valget risikere at skulle gå om.
Det er det første valg i det sydeuropæiske land, siden man nåede til enighed med Grækenland om en årelang navnestrid. I den forbindelse ændrede Makedonien navn til Nordmakedonien.
Præsidentposten i den nynavngivne republik er en primært ceremoniel post. Og den manglende politiske tyngde har gjort sit til at mindske vælgernes interesse.
De centrale kandidater er Stevo Pendarovski, der er støttet af den socialistiske regeringskoalition, og Gordana Siljanovska-Davkova fra den borgerlige opposition. Derudover er jokeren i valgligningen kandidaten fra landets albanske mindretal, Belrim Reka.
Gjorge Ivanov, den siddende præsident, kan ikke genopstille efter at have tjent i to perioder.
Ifølge Nazim Rashid, der er politisk redaktør på tv-kanalen TV Alsat, har feltet af kandidater langt fra formået at mobilisere vælgerne - især de unge nordmakedonere.
- Apatien blandt særligt de unge vælgere er enorm. Man har ikke formået at gøre noget ved den høje ledighed blandt unge, og der eksisterer en stor mistillid til det eksisterende system, siger han.
Han tilføjer, at store dele af vælgerkorpset er skuffede over manglende handling over for en skrantende økonomi, flere sager om korruption og nepotisme.
Samtidig har man længe søgt at reformere landets retsvæsen, men man er ikke nået til enighed.
Der var ellers optimisme i det politiske system efter enden på navnestriden med Grækenland. Men smilene blev hurtigt vekslet til måbende udtryk, da en uforpligtende folkeafstemning i september sidste år om godkendelse af navneskiftet blev kendt ugyldigt.
Bare 36 procent af vælgerne mødte op. Og der var udbredte klager over, at navneskiftet var af mindre betydning end omsiggribende politiske og økonomiske reformer.
Landets regering valgte at gennemføre navneændringen på trods af den ugyldige afstemning.
Navneskiftet har gjort, at Grækenland ikke længere vil modsætte sig Nordmakedoniens optagelse i Nato og EU.
Hvis valgdeltagelsen søndag ender under 40 procent, kan det resultere i et omvalg. Alternativt har regeringen foreslået, at parlamentet kan udpege en præsident.
Der ventes at foreligge et resultat sent søndag aften.
/ritzau/