Aston Villa forpassede lørdag efter middag en gylden mulighed for at spille sig op på en delt fjerdeplads i den engelske Premier League i hjemmekampen mod Portsmouth.
Begge hold lå inden kampen a point med hver 27 point, tre point efter Liverpool på fjerdepladsen. Men det var gæsterne fra sydkysten, der var mest sultne og opsatte på fuldt udbytte i dagens opgør. Ved 0-0 kom danske Martin Laursen for første gang i fokus, da han var med fremme og fra tæt hold fik headed bolden forbi mål. I stedet slog Portsmouth kontra og kort efter Laursens misbrug var hans holdkammerat Craig Gardner så uheldig at score i eget net efter klumpspil i Villa-feltet.
Efter 20 minutter kom Laursen igen i fokus, da han fra tæt hold brændte en 100 %-chance og dermed forpassede muligheden for en hurtig udligning. Og fem minutter før pausen var den unheldige helt igen i centrum. Laursen, der egentlig spillede en god kamp, bakkede for længe på gæsternes Sulley Muntari, der takkede for pladsen og bankede bolden i kassen fra godt 20 meter.
Nede 0-2 ved pausen formåede Aston Villa ikke for alvor at presse gæsterne i anden halvleg, og da Muntari igen kom på tavlen til 0-3 var kampen lukket. At Gareth Barry reducerede på straffe 20 minutter før tid ændrede ikke kampens udfald.
Med 3-1 rykker Portsmouth op på fjerdepladsen, som de deler med Liverpool, der i lørdagens sene kamp er på besøg i Reading.