Den 57-årige komiker, Lars Hjortshøj, jubler over at skulle have barn med sin nye kæreste, Camilla.
Det afslører han over for ugebladet sh.dk.
- Ja, det er rigtig. Camillia har det godt, og vi glæder os meget, skriver Lars Hjortshøj i en SMS til ugebladet om den kommende forældrerolle sammen med den 23 år yngre kæreste.
Komikeren har i forvejen to børn fra forholdet til Tina Bilsbo, som han blev skilt fra i 2021 efter 26 års forhold.
Lars Hjortshøj har tidligere fortalt, at han troede, det med børn var et overstået kapitel.
- Som udgangspunkt tænkte jeg jo, at jeg har de børn, jeg skal have. Samtidig er det også lidt egoistisk at sige, at så må hun ikke få børn. Jeg skal jo ryste min tro på, hvordan tingene skal være – min forestillingsverden, citerer SE og HØR..