På bare ét år har landets folkeskolelærere fået et væld af nye opgaver, der skal løses bag et skrivebord:

Lærerne skal udarbejde elevplaner for hver enkelt elev, de skal sammen med skolelederne evaluere brugen af de nyindførte nationale test, nye prøveformer skal tages i brug, og en ny karakterskala skal læres at kende.

Ekstrem arbejdsbyrde

Derfor overrasker det heller ikke Ole Kjeldsen, leder af den uafhængige uddannelses-tænketank Sophia, at lærerne i Frederiksberg Kommune i går protesterede højlydt over de nye lovpligtige elevplaner.

- I en lang årrække er der bare blevet dynget nye dokumentationsopgaver og nye og flere mødeformer over på lærerens skuldre. Der er tale om en ekstrem ny arbejdsbyrde, og elevplanerne er så bare det, der har fået bægeret til at flyde over.

- Lærerne bruger så utroligt meget tid på at dokumentere deres arbejde over for forældre, skoleledere og kommune. I sidste ende tager det energi og tid fra eleverne, siger han.

Per Kjeldsen mener desuden, at det er en hån mod lærernes professionalisme, at de ikke selv må vurdere ,hvilke elever og forældre der vil have gavn af en skriftlig elevplan, og hvem der sagtens kan klare sig uden.

Uigennemtænkte tiltag

I det hele taget peger flere fagfolk på, at indførelsen af de mange nye opgaver virker uigennemtænkt.

- Hvis de bliver brugt ordentligt, kan elevplanerne være gode værktøjer til at effektivisere undervisningen. Men det virker, som om mange kommuner ikke har gennemtænkt, hvor mange ressourcer og tid det kræver at lære at bruge nye værktøjer, siger institutleder på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Niels Egelund, der netop har undersøgt erfaringerne med elevplaner både i Danmark og udlandet.

Ingen tjek på tid

Han undrer sig over, at ingen har undersøgt, hvad der er brug for, at lærerne bruger deres tid på.

Hverken lærernes egen fagforening, Danmarks Lærerforening (DLF), eller Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kan for eksempel svare på, hvad lærerne præcist bruger deres arbejdstid på.