»Dig taler jeg ikke med, du er fuldstændig utroværdig«.

En vred far er netop braset ind til et forældremøde på en skole i Odense. Foran forsamlingen af forældre står han og peger truende med en pegefinger på en kvindelig lærer. Hun er forbløffet. Prøver at tale faren til ro, men uden held. Til sidst lykkes det for en kollega at få manden sendt ud af mødelokalet.

Efterfølgende er den kvindelige lærer plaget af oplevelsen og ender med at få psykologhjælp. Sådan beskriver en anonym lærer fra en skole i Odense sine oplevelser i kommunens personaleblad Vid og bid .

Historien er langt fra enestående, mener formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen.

»Vi oplever i stigende grad, at lærere henvender sig med episoder om vold og trusler om vold. Og de, som rammes, får sår på sjælen, der aldrig læges helt,« siger hun.

»Det er både elever, som udviser mere og mere voldelig og uacceptabel adfærd, men også forældre,« tilføjer Anne-Mette Kæseler Jensen.

Hun mener, at lærernes triste erfaringer med vold på jobbet hænger sammen med en tendens til mere voldelig og aggressiv adfærd i et stadig mere individualiseret samfund, hvor fællesskabet går fløjten.

Kender til problem

Kommunens kompetencecenter, der har med sygefraværs- og arbejdsskadestatistik at gøre, kender også til problemet.

»Jeg har klart den fornemmelse, at det sker oftere og oftere, at lærere bliver udsat for vold og trusler,« siger Susanne Wiuff, der er risikostyringskoordinator.

Kommunen har ingen statistik over arbejdsulykker som følge af vold eller trusler mod folkeskolelærere. Statistikken opgøres nemlig ikke for hver faggruppe.

Ifølge en undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet ligger folkeskolelærerne på en tiendeplads over de mest udsatte for trusler på arbejdspladsen.