Da 67.000 lærere i 2013 måtte indstille undervisningen i 25 dage og trække i grønne veste for at protestere under lockouten, var de sat i skak fra starten.
Det fremgår i en ny bog om lærerkonflikten, hvor der også er beskrevet, hvordan regeringstoppen med daværende Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen allerede måneder inden lockouten holdt møder med udvalgte partiformænd for at høre, om de ville støtte et regeringsindgreb, som regeringen forventede ville blive nødvendigt.
Den nyhed ærgrer folkeskoleunderviser Nikolas Ioannau, som selv var ude på barrikaderne under lockouten.
- Jeg blev ked af det og ærgerlig over, at vi lever i land, hvor det er okay at lyve og holde fast i en løgn i så mange år. Det er enormt ærgerligt, at man ikke kan have tiltro til de mennesker, der er demokratisk valgt til at styre samfundet, siger Nikolas Ioannau.
Det kom ellers ikke bag på ham, at lockouten var aftalt spil fra regeringens side. Men det er kommet bag på ham, at det er kommet frem.
- Som lærer og i lærerkredsene har det siden lockout’et nærmest været et faktum, at det er sådan, det har været, og vi har ikke været i tvivl om, at det har været aftalt spil. Forhandlingerne var der jo ikke dengang, siger Nikolas Ioannau.
Ingen tiltro til den danske model
Han hæfter sig særligt ved et interview med Helle Thorning-Schmidt i Politiken, hvor den tidligere regeringschef sagde, at da regeringen besluttede lockouten, vidste de godt, at den ville komme til at ligge oven i 1. maj.
Citatet blev senere trukket tilbage af Politiken, men dér gik det for alvor op for Nikolas Ioannau, at hele lockouten formentlig var bygget på en løgn.
En kendsgerning, der har været svær for ham at sluge, fordi han selv i sin tid var dybt optaget af lockouten ud fra et håb og en tiltro til, at den danske model virkede. Den tiltro har han ikke længere.
- Vi lever under en lov, der er fremkommet på en løgn, og det bliver vi sandsynligvis ved med, fordi de ikke vil trække det tilbage eller tage konsekvenserne af, at det hele er bygget på en løgn. Hvis det kommer til nye overenskomstforhandlinger, kan jeg ikke længere regne med den danske model, siger Nikolas Ioannau.
Mistede venner på lockouten
Han var selv meget aktiv under lockouten, men husker også tydeligt, hvordan opbakningen til lærerne lige så langsomt dalede. Den brede befolkning var trætte af, at de ikke bare rettede ind, mindes Nikolas Ioannau.
- De havde et behov for at få det til at fungere i hverdagen, og var optagede af kunne få deres børn i en skole, og så var det jo ikke gavnligt, at vi kravlede rundt i lygtepæle og lavede opråb på Facebook, siger Nikolas Ioannau.
Særligt et opslag på Facebook i forbindelse med lockouten fik personlige konsekvenser for Nikolas Ioannau. Han havde slået et opslag med en Storm P-tegning op med en vagabond, der går i den ene side af billedet i en farverig, frodig verden, og i den anden side af billedet går en masse af grå arbejdere på vej til en fabrik i effektivitetens trædemølle.
Nikolas Ioannau fortolkede tegningen som, at lærerne ifølge regeringen og KL skulle til at være den grå masse af arbejdere, der bare skulle makke ret, men den fortolkning var hans ven ikke enig i. Han blev harm over, om det betød, at Nikolas Ioannau også opfattede ham som en lønslave.
- Vi snakker ikke sammen længere i dag, siger Nikolas Ioannau.
Storm P's tegning "Tilbage til naturen" hænger til dagligt på Storm P. Museet i København.