De praktiserende læger er ikke begejstrede for udmeldingen fra Det Etiske Råd om, at de skal rådgive de danskere, der får lavet en gentest for sygdomme, som de kan være arveligt disponerede for.
I Danmark er interessen for private gentests fortsat behersket, men sådan er det ikke i USA.
Her boomer antallet af raske patienter, som vælger at få undersøgt deres gener. Dermed Dermed kan de finde ud af, om der er sygdomme, som de er særligt disponerede for, og som de derfor kan rette deres livsstil ind efter det.
- Jeg ville ønske, at gentest var forbeholdt patienter med en reel risiko for svære arvelige sygdomme, så det ikke ender som en slags uforudsigelig krystalkugle over fremtiden, som alligevel er stærkt usikker, siger formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern og fortsætter:
- Det svarer til, at folk får en vejrudsigt for om fem-ti år, og at vi får ansvaret for her og nu at skulle fortælle dem, hvordan de skal afstemme deres tøjindkøb til det.
Han peger på, at genetiske undersøgelser af den type er forbundet med stor usikkerhed. Fra patienterne kan det afføde en byge af spørgsmål, som det kan være svært for nogen at sige noget fornuftigt om.
- Selvom nogen i en test er disponeret for en sygdom med 15 procent, så er det meget svært at sige, hvor stor den reelle risiko er for, at vedkommende får den sygdom. Miljø og livsstil spiler fortsat meget ind, siger Henrik Dibbern.
Han peger på, at de praktiserende læger lige nu forhandler de kommende års overenskomst med Danske Regioner.
- Her handler det om, at der ikke er penge til flere behandlinger og konsultationer, så kommer der en tsunami af nye forespørgsler de kommende år fra folk, der har fået et eller andet resultat af en gentest, så bliver vi nødt til at ignorere andre opgaver, siger Henrik Dibbern.
/ritzau/