"Flere tusinde har ingen læge" eller "Akut mangel på praktiserende læger". Der er ikke noget at sige til, hvis danskere med et skrantede helbred frygter for, at de ikke kan få lægehjælp, når de ser overskrifter som disse.
Men hvis man ikke bor på Læsø, Christiansø eller et andet udkantsområde, så er der ikke noget at frygte. Det indrømmer Patientforeningen, der tidligere har råbt vagt i gevær.
"Jeg synes ikke, det er så slemt, som det kunne se ud. Vi kan altså ikke fremtrylle læger med et knips med fingrene, og jeg synes, at de læger, der er der, gør hvad de kan," siger formand for Patientforeningen Villy O. Christensen.
Fakta tyder ellers på, at det ser slemt ud. Normeringen siger, at der landet over er 174 ledige ydernumre, det vil sige ubesatte praktiserende læge-stillinger. Og med et minimum på 1.550 patienter per læge kunne man fristes til, at næsten (174 x 1.550 =) 270.000 danskere står uden praktiserende læge.
Sådan forholder det sig bare ikke.
"Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at der mangler læger. Folk bliver jo indlemmet hos nogle andre læger, eller man besætter en stilling med en vikar. Men ydernummeret er stadig frit, selv om der er ansat en vikar. Og det siger lidt om, at det er nonsens at diskutere lægemangel ud fra normeringen," siger Jakob Kjellberg, der er forsker i Dansk Sundhedsinstitut, til Newspaq.
Han understreger, at det ikke skal være et mål i sig selv at leve op til normeringen.
"Målet må være at tilpasse det, vi har, til det der skal leveres. Hvis der generelt set skal være flere patienter per læge, og det skal der jo nok, hvis tingene skal hænge sammen, så handler det mere om, hvordan vi tackler det her. Det er ligegyldigt at diskutere de manglende læger, som vi alligevel aldrig får," siger Jakob Kjellberg.
Det er egentlig rigtigt nok, bakker Danske Regioner op. Der er ikke tale om en generel mangel på praktiserende læger. Men der er et problem i socialt belastede områder og udkantsområder.
Og det bliver et problem, når de praktiserende læger får for mange patienter i kartoteket, understreger formanden for sundhedsudvalget i regionerne.
"Problemet er i yderområderne, hvor nogle byer mangler halvdelen af de praktiserende læger, der skulle have været der. Det giver en meget stor belastning på de eksisterende læger," siger Ulla Astman til Newspaq.
Som reglerne er i dag, må der maksimalt være 2.542 patienter tilknyttet til en praktiserende læge. Men der kan gives dispensation, hvis der ikke er nok læger i området til at dække antallet af borgere.
Og det kan meget vel være, at der bliver brug for flere dispensationer i de kommende år.
"I mange af yderområderne er der ældre læger, som i forvejen har mange patienter. Så det bliver sværere med tiden, når lægerne pensioneres, og patienterne skal have nye læger i området, hvis stillingerne ikke kan genbesættes," siger chefkonsulent i Region Syddanmarks praksisafdeling, Tine Canvin, til Newspaq.
Der er i alt 3.656 praktiserende læger i Danmark. De er fordelt på 2.128 praksisser.
Der er 174 ydernumre i regionerne. Det dækker over lægestillinger, der ikke kan besættes:
Region Sjælland: 41 ledige ydernumre
Region Nordjylland: 39 ledige ydernumre
Region Midtjylland: 30 ledige ydernumre
Region Syddanmark: 26 ledige ydernumre
Region Hovedstaden: 38 ledige ydernumre