Chefen stiller alt for høje krav, ungerne vil have opmærksomhed og manden brokker sig over, at hun aldrig er hjemme.

Modne, intelligente karrierekvinder føler så stort et pres fra hjemmet og arbejdet, at de udvikler en spiseforstyrrelse for at have kontrol over noget i deres liv. Faktisk er halvdelen af de kvinder, der henvender sig hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade over 25 år.

»Det starter med overdreven motion og derefter begynder kvinderne at aflyse aftaler og afbryder deres sociale liv på grund af træning, imens de trapper ned med at spise. Det er meget karrierebevidste kvinder med gode uddannelser, det rammer,« forklarer Birgitte Larsen, der er formand for Stressforeningen og som oplever et stigende antal kvinder med stress og anoreksi.

Birgitte Larsen står for stressgrupperne i Aalborg, hvor hver syvende kvinde med stress har anoreksi. Engelske forskere kalder det stressorexia, og det er en blanding af stress og anoreksi, som typisk rammer kvinder mellem slutningen af tyverne og 40-års alderen.

Også i Danmark er fænomenet særdeles velkendt.

»Det er ikke noget nyt for os. Det handler om, at kvinders selvværd bliver bombarderet og de skal leve op til magasiners idealer, familiens krav og arbejdets krav. Hvis ikke man har det selvværd, der skal til, så er man i risikozonen,« forklarer Anne Minor Christensen, der er formand i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Ingen hjælp

Men om det er hønen eller ægget, der kommer først, er svært at sige i følge psykolog Joanna Wieclaw.

»Stress kan øge risikoen for mange forskellige sygdomme, og det er svært at sige om det er stress, der giver folk anoreksi eller anoreksien, der gør folk stressede. Det er muligt at anoreksien i sig selv er årsagen til at livet bliver stresset,« forklarer psykologen, der arbejder på arbejdsmedicinsk klinik i Århus.

Når spiseforstyrrelsen rammer, har modne kvinder svært ved at få den nødvendige hjælp. Mange vælger derfor at leve med det usunde forhold til mad.

»Behandlingstilbudene for over 18-årige med spiseforstyrrelser eksisterer stort set ikke. Derfor lever mange bare med spiseforstyrrelsen. Nogle betaler måske selv for en psykolog, med i det offentlige regi er der ingen hjælp,« forklarer Anne Minor Christensen.