Mor.

Hun trøster dig, når du græder. Tager dig med ud i skoven for at lege. Spreder varme og glæde i det lille hjem.

Sådan en mor skulle de fleste børn have lov til at opleve. Derfor mener historikeren og debattøren David Gress, at kvinder bør blive hjemme og passe deres børn i tre til fire år efter fødslen. Og samtidig er skilsmisse blevet en alt for nem løsning, siger han i forbindelse med sin nye bog, Velstandens Kilder , som udkommer mandag på årsdagen for stiftelsen af den liberale tænketank, CEPOS.

»Det ideelle ville være, hvis det størst mulige antal børn oplevede to ting. For det første, at mor er den helt ufravigelige klippe, som bare er. Mor er derhjemme, hun er centrum, indtil barnet er tre til fire år. Når børnene bliver lidt ældre, skal de for det andet have lov til at opleve, at forældrene holder sammen og giver børnene en opvækst i en familie, hvor de er elsket,« siger han.

»Den danske tro er, at det er godt for børn at blive passet ude af fremmede. Det er en tro, man er nødt til at have – så kvinderne kunne blive frigjort til at tjene penge at leve for. Men det er lidt ironisk, at det overvældende flertal af kvinder har valgt at arbejde i servicesektoren, hvor de får penge for at lave det samme arbejde, som de før gjorde gratis, nemlig at passe børn eller ældre,« lyder det fra David Gress.

Skilsmisse for let

David Gress stiller spørgsmålstegn ved kvindefrigørelsens succes:

»Hvad er det for en frihed, vi taler om? Der kan også være en frihed i at realisere sig selv i forhold til at opfostre sine egne børn og ikke aflevere dem i en institution,« siger han.

Kvindekampen har sammen med velfærdssystemets indretning fået en anden konsekvens, som også går ud over børnene. Det er nemlig blevet for nemt at blive skilt, både psykologisk og økonomisk.

»Det har været kvindefrigørelsens påstand, at alle kvinder skal have et job for ikke at være afhængig af en mand – og hvis din mand keder dig, så kan du gå. Men hvis en kvinde bliver skilt, bliver hun gift med det offentlige: med andre mænd, hvis skattekroner finansierer levestandarden,« siger David Gress, som mener, at flere burde kæmpe hårdere for det skrantende ægteskab – for børnenes skyld.

Forskudt bankerot

David Gress er uddannet klassisk filolog med en ph.d. i historie. Han er i dag tilknyttet Jyllands-Posten og CEPOS.

Han har tidligere forsvaret USA s nej til Kyoto-aftalen, argumenteret for brug af dødsstraf i Danmark og kritiseret den skandinaviske velfærdsmodel for ikke at give danskerne mulighed for individuelle valg og fravalg.

I Velstandens Kilder fremhæver David Gress beregninger fra Velfærdskommissionen fra 2005, der viser, at kvinder i arbejde er en samfundsøkonomisk belastning:

»Kvinder koster mere over et livstidsforløb, end de putter ind i den anden ende i skat. De er en underskudsforretning for staten, en forskudt bankerot,« siger han.

Det er ikke kun kvindernes ansvar – men i høj grad også samfundets – at skabe bedre vilkår for børnene, som er kilder til fremtidens velstand.

Derfor foreslår David Gress, at en småbørnsfamilie burde få et skattefradrag på 100.000 kroner om året per barn. I stedet må familierne undvære de gratis tilbud om børnepasning, men pengene kan bruges til at købe mor fri.

Så hun kan trøste, lege og sprede varme i det lille hjem.