En kiosk, et vaskeri og ellers masser af etageejendomme. Det kan være lidt kedeligt at spadsere ned ad Enghavevej i gråvejr, men det prøver Finn Christiansen nu at råde bod på.

I et lille butiksvindue viser han udstillingen Paa Indersiden , en stor vinduesvisker, som visker vandet væk fra indersiden af ruden. Rummet er lille, 20-30 kvadratmeter, og ud over kunstværket er der kun et skrivebord med en bærbar computer ¿ og så Finn Christiansen selv. På gulvet ligger slanger og kabler, som sørger for vandtilførsel, udluftning, affugtning og alt muligt andet, som installationen behøver. Det ser lidt rodet ud, men intet er tilfældigt, forsikrer Finn Christiansen:

Æstetikken er vigtig

»Det er overhovedet ikke lige meget, hvor tyk slangen er, hvordan vandet falder og så videre. Det skal selvfølgelig fungere, men æstetikken er mindst lige så vigtig.«

Han sidder i lokalet hver dag fra 12-17, og han elsker at se forbipasserende stoppe op og se på hans værk. Og der er også mange, som studser over det usædvanlige vindue på trods af det dårlige vejr udenfor.

»Den snakker med det offentlige rum, med byen og med folk, som egentlig ikke har bedt om det. På den måde får jeg en mere umiddelbar reaktion på mit arbejde,« siger Finn Christiansen, som tidligere har udstillet lignende værker i udstillingsbygningen på Charlottenborg Slot.

Fælles for hans værker er, at de beskæftiger sig med byens rum og med folks kunstopfattelse.

Kommer ud til alle

»Hvis denne installation stod i et galleri, ville det kun være kunstinteresserede, som fik den at se. På den her måde kommer den ud til alle, og jeg synes, det er fantastisk at se børn spærre øjnene op, når de kommer forbi,« fortæller Finn Christiansen.

Inde i rummet kan man høre viskeren og det rislende vand. Den bevæger sig i en fast rytme, fra side til side, og fejer vandet væk fra vinduet. De fleste tilskuere nøjes dog med at se på udefra, forklarer Finn Christiansen. Måske stopper de bare et par sekunder foran vinduet eller sætter farten ned. Men det betyder ikke det store for Finn Christiansen:

»Jeg kan skidegodt lide de ting, der er svære at afkode. At folk lige stopper op, og tænker: Hvad fanden sker der her . Så arbejder hjernen, og kunsten bliver vedkommende og tilgængelig for alle.«