Ved kulturnatten i Odense i søndags kom både det bedste og det værste frem i kulturen.

For Fyens Kunstmuseum må kulturnatten have været et mareridt. En række talentfulde kunstnere bidrog med meget originale værker. Det, der skulle ses som en dialog mellem gammelt og nyt på museet, blev til en dundrende enetale fra nutidens kunstnere. Samtidskunsten overdøvede totalt den ældre kunst og fik samlingen til at fremstå støvet og nøgen.

Spild af midler

Samlingen har slet ikke fornyet sig.

Tværtimod hænger den uhjælpeligt fast i en ide om fynboerne som det ypperste af danske kunst. Museet har i de senere år anskaffet mange værker, og fælles for dem er, at de er totalt betydningsløse. Det hjælper ikke, at en samling kun har et enkelt topstykke af Brændekilde, når der er blevet købt dårligt ind af sekundære billeder. Det føjer intet til Brændekilde. Tværtimod svækkes det gode billede, som museet har ejet i flere menneskealdre.

Museets samling er ved at blive ligegyldiggjort, fordi der ikke bliver købt ind på museumsniveau. Tilsyneladende siver uproblematiske og lette feministiske billeder ind på samlingen. Ligeledes kan det undre, hvor nyskabelser inden for konkret kunst kommer ind, da det også er en del af museets idegrundlag. Det er som om ,museet ikke kender samtidskunsten¿ hverken den konkrete eller den fynske.

Jeg er indforstået med, at en museumschef vil sætte sit fingeraftryk på samlingen, men i dette her tilfælde ville det være langt bedre at bruge midlerne til at konservere og restaurere de billeder, der trænger. Der må for himlens skyld ikke bruges flere penge på indkøb. Det vil blot fremskynde drabet på en samling.

Kulturarv og gulvvask

Kunstmuseet i Jernbanegade er ikke ledelsens personlige ejendom. Det er en samling, der med tiden skal dokumentere en billedkunstnerisk tilgang til vores fælles kulturarv.

Derfor skal det, der købes ind, perspektivere og være solidt i det kunstneriske udtryk. Da det ikke længere er tilfældet, er der ikke anden mulighed end at reetablere museet med en ny ledelse og indføre en helt anden firmakultur.

Museet trænger symbolsk nok til en gevaldig oprydning i billedbestanden. Medens man gør det, kan man passende også gå i gang med at skure flisegulvet i den store sal. Det er, hvad man vil kalde snavset.