- Kære Venner. Camilla og jeg har en lille hemmelighed, som vi gerne vil dele med jer.
Sådan indleder kulturminister Jakob Engel-Schmidt et opslag på sin profil på Instagram.
Til et sødt billede af ham selv og Camilla Søe afslører han derefter, at parret er blevet gift.
- Ikke i går eller i sidste uge. Men for mere end et halvt år siden, skriver kulturministeren og fortsætter.
- Sagen er, at når man elsker et andet menneske dybt og inderligt, er der absolut ingen grund til at lade være med at sige “ja til hinanden”.
- Derfor blev vi viet en solrig sensommerdag i Bibliotekshaven, lige bag ved Christiansborg, af vores gode ven Jens-Kristian Lütken, med Camillas søster og min bror som de eneste vidner, lyder det i opslaget, du kan finde lige her.
I december 2023 fik parret også deres første barn sammen og Jakob Engel-Schmidt lover i opslaget, at gode venner og kolleger kan se frem til både kirkebryllup og et brag af en fest, så snart "Lille O" er gammel nok til at blive passet.