Midnat markerede en milepæl for Kroatien, der nu er det 28. medlemsland i EU.
Omkring 20.000 borgere er stimlet sammen på en plads i hovedstaden Zagreb for at tælle ned til øjeblikket i landet, der blev selvstændigt efter den blodige krig i Jugoslaven i 1990'erne.
Med til fest er også en masse repræsentanter for det europæiske samarbejde. Blandt andet kommissionsformand José Manuel Barroso.
- Velkommen til den Europæiske Union, sagde han til de mange tilhørere ved midnatstid.
Blandt publikum var der optimisme:
- Mange muligheder vil åbne sig, når vi officielt er tilknyttet Europa, vi slutter os endelig sammen med vores familie, siger den 23-årige studerende Nik Kolveshi.
/ritzau/AFP