Begravelsesloven, der bortset fra revideringer stammer fra 1533, er for rigid, mener pårørende og bedemænd.
For i takt med at ligbrænding er blevet det almindelige – i dag vælger 8 ud af 10 danskere en bisættelse, hvor kroppen kremeres – er der opstået flere ønsker til, hvad man må stille op med asken.
Men mulighederne er begrænsede, og det hænger ifølge brancheforeningen Danske Bedemænd sammen med, at ”Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding” sidestiller omgang med lig med omgang med aske, og det er forældet, mener direktøren, Ole Roed Jakobsen.
- Vi ser gerne en liberalisering af loven, for nutidens pårørende har ikke bare en mere individualiseret indstilling til livet, men også til døden. Og det giver en afsmittende effekt på de efterladtes ønsker, siger han til Kristeligt Dagblad.
Hele 83 procent vælger i dag kremering, og langt de fleste får urnen nedsat på en kirkegård. Andre vælger askespredning til søs. Men at opbevare den afdødes aske derhjemme er ikke tilladt.
- Politiet sparker jo ikke døre ind hos folk for at se, om de har en urne stående, men man kriminaliserer alligevel ganske almindelige mennesker, som henter urnen og så opbevarer den hjemme et stykke tid, før de for eksempel kan komme på havet med asken, for det svarer jo til, at urnen er hensat på et sted, der ikke er godkendt af ministeriet, siger Ole Roed Jakobsen
Ifølge flere efterladte er der ingen tvivl om, at der sker meget mere med asken, end det, der er givet tilladelse til i loven. Af samme grund ønsker de pårørende, som Kristeligt Dagblad har talt med, heller ikke at stå frem med navn og oplyse, at de har en afdøds urne stående på kaminhylden – eller at de har haft deres fars aske med i Tivoli og spredt den her, fordi han var så glad for at komme i haven.
Og det er, når man forbyder ”næsten alt”, at man risikerer, at folk gør lige, hvad der passer dem, mener branchedirektør Ole Roed Jakobsen.
- Naturligvis skal den afdødes aske behandles med respekt, men det burde som minimum være tilladt, at efterladte kan have en urne stående derhjemme i en begrænset periode, indtil man kan tage en afsked, som giver en ro i sjælen, uden at man skal kigge sig over skulderen, siger han til Kristeligt Dagblad.
Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
Kristeligt Dagblad