Fakta følger
-----------
Der er lagt op til det formentlig tætteste valg i årtier, når vrede og skuffede vælgere søndag stemmer ved det græske parlamentsvalg.
Vælgerne giver de etablerede partier skyld for den økonomiske misere og flygter fra de to gamle partier, Pasok og Nyt Demokrati, der skiftevis har haft regeringsmagten i Grækenland i de seneste 37 år.
De seneste målinger giver de to partier håb om at kunne hive sig i mål med et papirtyndt flertal. Men intet er sikkert.
Grækerne er splittede, og flere har søgt mod de politiske yderfløje i frustration over de konstante nedskæringer og stramninger, som de to store partier har gennemført på ordre fra EU og IMF.
Også de unge, hvis karrieremuligheder ligger knust på grund af den nu fire år lange recession i Grækenland, vender ryggen til Pasok og Nyt Demokrati.
- Ingen vil stemme på regeringspartierne, for de er en flok løgnere, siger den 24-årige Vicki Karabela til nyhedsbureauet Reuters.
- For unge mennesker i Grækenland er der intet arbejde, intet håb, ingenting, siger hun og tilføjer, at hvis hun overhovedet stemmer denne gang, bliver det på et af de mindre partier.
Grækenlands gravalvorlige økonomiske krise har gjort mange vælgere så vrede, at de i stedet støtter de mindre protestpartier. Det betyder, at Grækenlands politiske landskab kan blive ændret betydeligt ved søndagens valg.
Blandt de partier, der ser ud til at blive valgt ind, er en blandet landhandel af grupper på den yderste venstrefløj, mens man i den anden ende af spektret finder to partier, der af iagttagere betegnes som nyfascistiske - det ene af dem med et partilogo, der minder om et hagekors.
Både på venstre- og højrefløjen er flere partier gået til valg på, at de enten vil genforhandle eller helt opsige låneaftalen med den såkaldte trojka, der består af EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).
- Hvis vi ikke smider revisorerne fra EU og IMF ud, begynder de at konfiskere huse fra skyldnere, sagde partileder Panos Kammenos fra det nystiftede højrefløjsparti Uafhængige Grækere under sin valgkamp.
- Vi vil befri Grækenland fra låneaftalens lænker. Jeg ønsker, at vores børn skal leve i frihed, tilføjede han.
Men de færreste af protestpartierne er klare i mælet om, hvad alternativet til låneaftalen skal være, siger Tom Terkelsen Kristensen, ekstern lektor ved Grækenlandsstudier på Københavns Universitet.
- De har en gammeldags forståelse af krisen. Deres løsning er, at Grækenland skal ud af EU, de skal ud af euroen, de skal genindføre drachmeren og kunne leve for sig selv. De har ikke nogen reel analyse af, at Grækenland er med i et internationalt, globaliseret samfund, siger han.
Flere iagttagere peger på, at mange af de mindre partier forsøger at gøre valget til et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller imod låneaftalen med trojkaen og for eller imod at blive i eurosamarbejdet.
- For første gang i 40 år stemmer folk ikke på højre eller venstre. Nu er det for eller imod krisepakken, siger Costas Panagopoulos fra analyseinstituttet ALCO til Reuters.