Højtstående ledere i det egyptiske militær holder krisemøde kort før, at tidsfristen til den hårdt pressede egyptiske præsident Mohamed Mursi udløber.
Mødet kommer efter, at præsidenten i en tv-tale sent tirsdag aften afviste hærens ultimatum om at trække sig fra posten inden klokken 16.30 tirsdag eftermiddag.
Det siger en militærkilde til det franske nyhedsbureau AFP.
Egyptens hær vil suspendere forfatningen og opløse parlamentet, hvis ikke den politiske krise bliver løst.
Hvis ikke den islamiske præsident, Mohamed Mursi, og oppositionen kan enes, vil hærens "køreplan" træde i kraft
Mohamed Mursi siger, at han ikke vil fravige sin egen post.
Han er valgt i Egyptens første frie valg, og han har ikke tænkt sig at gå fra embedet til trods for demonstrationerne over de seneste dage, hvor millioner har været på gaden for blandt andet at kræve præsidentens afgang.
/ritzau/AFP