De tre drenge stod på række med ansigterne vendt mod dommeren. De var anklaget for røveri og vold.

»Tiltalte skal underkaste sig struktureret og kontrolleret behandling i to år«. Sådan lød ordene i byretten i en sag for 14 dage siden, hvor tre drenge på 16 år blev idømt den såkaldte ungdomssanktion.

Den erstatter ofte en fængselsstraf, og går i store træk ud på, at den unge i to år behandles på døgninstitutioner under hjemkommunens opsyn.

De nyeste tal viser, at indtil 1. januar 2006 havde 63 unge i Århus fået en ungdomssanktion.

Men kritikken af sanktionen har været støt stigende, siden den trådte i kraft for seks år siden. Evalueringer har vist, at de unge ofte vender tilbage til alvorlig kriminalitet efter en ungdomssanktion, og ingen nye undersøgelser kan dokumentere, om de to år med en massiv socialpædagogisk indsats overhovedet hjælper.

Hård kritik

Århus er en af de kommuner, der har flest unge dømt til en ungdomssanktion, og for otte måneder siden undersøgte fagfolk, hvordan kommunen håndterede sit ansvar i sagerne. Kommunen er den ansvarlige myndighed til at gennemøre sanktionen, når dommen er faldet, og på visse punkter var der hård kritik af Århus Kommune.

Kritikken rettede sig især mod de unges handleplaner. Kommunen var slet ikke god nok til at være konkret i forhold til de succeskriterier, den unge helst skal opnå. I kun en fjerdedel af sagerne fandt panelet, at kommunen gjorde det tilfredsstillende.

Og også på et andet punkt var der kritik. Den unges handleplan var oftest ikke klar nok, så både den unge selv og den sociale myndighed vidste, hvad der skulle ske, hvis den unge brød det aftalte.

»Vi fik virkelig en begmand af vores eget system i forhold til handleplanerne og overdragelse af de unge mellem faserne. Men vi har ikke kunnet gøre noget før nu,« siger Steffen S. Nielsen, der er fuldmægtig i Ungdomscentret.

Rapporten mundede ud i 35 anbefalinger til kommunen, og det skal en arbejdsgruppe nu se på. Efter planen skal gruppen i gang i marts, men der er endnu ikke sat navne på dem, der skal deltage.

Hvad er der i vejen?

Forstander Lars Emil Andersen på institutionen Grenen på Djursland var med i panelet, der pegede på kritikpunkterne for otte måneder siden. På hans institution er flere af de unge netop anbragt i en ungdomssanktion, og han er glad for, at der begynder at ske noget på området.

»Handleplanerne kan helt klart trænge til en forbedring. Men det er næsten lige så vigtigt at få den unge undersøgt helt tidligt i forløbet, så det ligger klart, hvad der er i vejen,« siger forstanderen.

Han så gerne, at man i den ideelle verden afklarede den unges personlighed allerede under varetægtsfængslingen, så det lå klart inden domsafsigelsen, om den unge kan få gavn af en ungdomssanktion.

»Få de unge undersøgt, og lav en foreløbig handleplan. Send den til mor, far, den unge og til institutionen, som den unge er på. Så kan den undersøgelse ligge som dokumentation til den videre handleplan,« siger Lars Emil Andersen.