Det er dyrt at føre krig, og det bliver dyrere og dyrere.
På bare to år er prisen for Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan tredoblet fra 353 millioner kroner til lidt over 1 milliard kroner sidste år. Forsvarskommandoen vurderer nu, at prisen bliver 300 millioner kroner højere i år.
Derfor skal der spares, skriver forsvarschef general Knud Bartels i en mail til forsvarets chefer.
Ifølge Politiken skriver han, at "forsvarets økonomi er under pres", fordi udgifterne til Afghanistan overskrider det beløb, der er afsat i forligsaftalen.
En af de mest markante besparelser er forslaget om at skrotte eller sælge seks helt nye EH 101 helikoptere, som efter forsvarsforliget skulle indsættes til troppetransport i Afghanistan om halvandet år.
"Det er det dummeste, man kan forestille sig. Det er vigtigt for soldaternes sikkerhed, at vi kan flyve dem fra punkt A til punkt B. Så kan de undgå de farer, der har slået flest dansk soldater ihjel, nemlig vejsidebomberne", siger Jesper Hansen, der er formand for forsvarets største fagforening, Centralforeningen af Stampersonel (CS).
SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, efterlyser nu en strategi for tilbagetrækning fra Afghanistan.
"Det er meget meget dyrt at være derude, og det er svært at se vores nationale interesser i at bruge så mange ressourcer på en krig der ude. Og derfor er vi nødt til at få en diskussion af, hvordan vi kommer ud af Afghanistan," siger han.
De knaldrøde tal på bundlinjen skyldes et enormt forbrug af ammunition og store ekstraudgifter til klargøring og transport af materiel, som skal erstatte de køretøjer, der er ødelagt af Taleban eller forholdene i ørkenen.
Derudover har hver enkelt soldat fået en højere løn, hvilket betyder at en enkelt soldat årligt koster 500.000 kroner i ekstra 'driftsudgifter'.
Også pensionsindbetalinger til de ansatte har kostet 130 millioner ekstra i år
Major Esben Larsen, militæranalytiker ved Dansk Institut for Militære Studier, kalder den økonomiske styring af forsvaret for en peger på en 'systemfejl'.
"Krig er dyrt, og i dag kan man ikke lave langtidsplaner og langtidsbudgetter for forsvaret, som man gjorde under den kolde krig. Nu handler man i panik og skærer ned der, hvor der hurtigt kan hentes penge, og så træffer man forkerte valg. Jeg tror heller ikke, at politikerne er villige til at have den nødvendige store konto til uforudsete udgifter, når man er i krig. Penge til den konto skal findes ved f.eks. kasernelukninger, og det er politikerne ikke villige til," siger han.