Det er i mange tilfælde lægefagligt korrekt at lade kræftpatienter vente i mere end behandlingsgarantiens fire uger.

Alle kræftpatienter skal højst vente fire uger på den famøse strålebehandling.

Så firkantet lyder mantraet i disse uger fra danske politikere med en presset sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen.

Men hundredevis af danske kræftpatenter vil også i fremtiden vente langt ud over behandlingsgarantiens fire uger. Og heldigvis for det, siger kræftlægerne:

»Der er kræftpatienter, for hvem det fagligt er bedst, at strålebehandlingen gives efter fire uger. De skal med vold og magt ikke til inden for behandlingsgarantiens fire uger. Det ville være helt forkert,« siger professor, dr.med. Cai Grau, formand for landets kræftlæger.

Strålebehandling bruges ofte efter en kræftoperation for at sikre sig, at der ikke er efterladt rester fra svulsten i kroppen og forebygge, at kræften ikke vender tilbage. Disse operationssår skal være helet, før strålerbehandling kan starte. Det tager tit seks uger. Derfor venter mere end hver tredje af de 369 kræftpatienter ? der i øjeblikket har overskredet behandlingsgarantien ? ifølge Cai Grau med god grund.

Sundhedsstyrelsen fastslår også, at behandlingsgarantien på fire uger kun gælder patienter, der er klar til behandling:

»Kræftpatienter ? hvor sygdommen tilsiger det ? skal til hurtigt. Og garantien overholdes. Men der er visse kræftpatienter, hvor en hurtig behandling slet ikke vil tjene patientens tarv. Og være direkte lægefagligt ufornuftigt. Derfor skal de vente, til de er klar til behandling,« siger overlæge i Sundhedsstyrelsen, Niels Hermann.

Ventelisterne indeholder i dag både kræftpatienter, der har akut behov for behandling, og patienter, der venter, mens såret heler. Denne sammenblanding er kræftlægerne utilfredse med og kalder »unuanceret«.

Sundhedsstyrelsen erkender det uhensigtsmæssige i ventelisteopgørelsen. Problemet skal drøftes på møde i styrelsen den 15. december.