En kræftdiagnose er en stor belastning – både for patienten, for ægtefællen og måske også for parforholdet. Det er kendt, at gifte kræftpatienter klarer sig bedre gennem sygdommen end enlige. Til gengæld har man hidtil vidst meget lidt om, hvorvidt kræft skal placeres på listen over faktorer, der øger eller mindsker risikoen for skilsmisse. Det skriver cancer.dk.

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser imidlertid, at der ikke er større risiko for at blive skilt, hvis man er kræftpatient. Men der er heller ikke nogen beskyttende effekt.

- Der er stort set ikke forsket i, om kræftsygdom øger risikoen for skilsmisse. Så den formodning, vi kunne have om, at det forholdt sig sådan, bunder mest i myten om kvinden, der får kræft, og så smutter manden, siger Kathrine Carlsen, der er forsker i Kræftens Bekæmpelse.

Men det er altså blot en myte.

Den eneste undtagelse fra reglen er kvinder med livmoderhalskræft. De har 43 pct. øget risiko for at blive skilt sammenlignet med den øvrige befolkning.

- Jeg kan ikke forklare, hvorfor det er sådan, men vi er ikke de eneste, der har fundet det. Der er også lige blevet offentliggjort en stor norsk undersøgelse, som viser det samme, siger Kathrine Carlsen, der altså kun kan gisne om, hvorfor det forholder sig sådan.

- Måske ville det se anderledes ud, hvis vi kunne justere for, om de har været gift før. Er man blevet skilt én gang, er der større risiko for også at blive det i andet ægteskab. Derudover kan det måske have betydning, at livmoderhalskræft rammer en del yngre kvinder, og at kræft i kønsorganerne rammer seksualiteten. Men det er altså kun mit umiddelbare ræsonnement, siger Kathrine Carlsen.

Undersøgelsen bygger på data fra i alt 46.303 personer mellem 30-60 år, som i perioden fra 1981 til 2000 fik stillet en kræftdiagnose. Deres skilsmissestatistik blev sammenlignet med en gruppe på 221.028 personer uden kræft, efter først at have justeret for andre forhold.