Det er søndag. Det er koldt, og der er børn overalt.

Eller det vil sige, der er sørøvere med sutteflasker, spidermen med luffer og treårige knægte med fuldt udvoksede skægstubbe og charlatan-overskæg af den frækkeste slags. De hopper rundt mellem prinsesser i flyverdragter og oplever det hele på en gang.

Men kun nogle af dem. Andre står i stedet pludselig med en mærkværdig kæp i hånden og et desorienteret udtryk i øjnene, mens de voksne peger på en hvid tønde og siger »ram den her« eller »prøv at slå lidt oppefra, Lukas«, indtil de tøvende og vantro slår på tønden og bliver stående lidt, ude af stand til at forestille sig, at det virkelig var alt, der skulle ske. Altså at slå på en hvid tønde med en underlig kæp uden nogen som helst form for effekt overhovedet.

Slagkraftige unger

Men det er nu kun de mindste, der har det sådan. Når først børnene har fanget pointen, kan de sagtens mobilisere summen af deres kræfter og gennembanke tønden, indtil den smadres og fylder jorden med fastelavnsris og slik.

Og netop derfor er der udbredt panik på Blågårdsplads.

For det hele er overstået, inden det rigtig er kommet i gang, og journalister og fotografer farer forvildet rundt mellem hinanden, fordi vi allesammen er kommet for sent.

Pindebrænde

Samtlige tønder er nemlig for længst brudt sammen og ligger som sølle pindebrænde rundt omkring på den frostkolde jord, mens Cirkus Panik, ja undskyld, er ved at gå i panik over, at de pludselig skal optræde en hel time tidligere end aftalt.

Cirkusprinsen Emil er endda slet ikke kommet endnu, men sidder i et S-tog med tømmermænd efter en hård nat i byen.

Men det viser sig værd at vente på. For cirkusprinsen kan kaste tingester højt op i luften og gribe dem igen, selvom det er søndag og koldt, og der er børn, journalister og fotografer overalt.