Knogler og kranier bliver forsigtigt gravet op i Holstebro lige nu. I alt er 150 skeletter blevet børstet fri for jord, puttet i kasser og sendt til København.

Gravemaskiner og arkæologer graver stadig i byen, for kirken og kommunen vil anlægge en ny plads lige oven på en gammel kirkegård.

Mange i Holstebro er blevet overraskede over, at skeletterne ikke med det samme er blevet begravet igen på Holstebros nye kirkegård. De bryder sig ikke om, at deres forfædre ender på Københavns Universitet, hvor forskere nu vil undersøge dem.

Tilbage i jorden

»Når forskningen har fået sit, skal de tilbage i jorden. De er begravet, fordi de ønskede at ligge på Holstebro Kirkegård – ikke fordi de ønskede at blive forsket på i København,« siger sognepræst Erik Ladegaard.

Striden mellem dem, der mener, at skeletterne bør tilbage i jorden af hensyn til gravfreden, og dem, der mener, at skeletterne skal undersøges, har bølget i ugevis. I går endte det ifølge Ritzau med gravfred, da parterne mødtes. Løsningen er et kompromis: Nogle skeletter bliver begravet igen, mens andre bliver sendt til forskning i København.

At konflikten overhovedet startede, bunder i, at den kirkelige lovgivning ikke længere gælder, når skeletterne ikke længere ligger på en kirkegård. Lovgivningen dikterer ellers, at skeletter, som bliver gravet op, skal begraves igen. I stedet gælder museumsloven, og den kalder alt over 100 år for kulturminder, som ikke skal tilbage i jorden.

Respekt for de døde

Niels Lynnerup er leder for Antropologisk Laboratorium på Retsmedicinsk Institut. Han understreger, at forskerne behandler skeletterne med respekt.

»Vi ved godt, at skeletter engang var mennesker, som gik rundt på jorden. Vi viser fornøden ærbødighed over for dem, og jeg vil gerne understrege, at vores undersøgelser gør stor nytte og gavn,« siger han.

Mange af skeletterne er fra 1700- og 1800-tallet, hvor danskerne blev højere og begyndte at blive moderne. Ifølge Niels Lynnerup kan dna-analyser og mange andre undersøgelser for eksempel vise, hvordan forurening og global opvarmning har påvirket moderne mennesker i forhold til skeletterne fra fortiden. Muligvis kan man også finde ud af, hvorvidt den spanske syge, som dræbte millioner, har noget at gøre med moderne fugleinfluenza.

»Vi vurderer hver eneste knogle. Vi er meget omhyggelige og professionelle. Det er min erfaring, at folk synes, det er spændende, når de forstår, hvad vi gør med skeletterne,« siger han.

Mavefølelse

Men præsten har det anderledes.

»Min indvending handler ikke om teologi eller jura. Det er en mavefølelse. Hvordan forvalter vi gravfreden? Jeg mener, at den skal stå over ønsket om forskning og skeletter til eftertiden. De her mennesker levede for 100 år siden. Det er inden for mands minde,« siger Erik Ladegaard.

Menighedsrådet har bedt om et møde med Kulturarvsstyrelsen, og biskop Karsten Nissen har bebudet, at han vil tage emnet op, når alle biskopperne mødes med kirkeministeren den 16. april.

»Det handler ikke om evigt liv eller kødets opstandelse. Det handler om, at de døde skal kunne hvile i fred i jorden og ikke ende i kasser på et forskningsinstitut,« siger Karsten Nissen.