For få pædagoger, sosu'er og dårlige veje.

Kommunerne tør ikke bruge de penge, de har til rådighed. I 2014 brugte kommunerne 2,3 milliarder mindre, end der var budgetteret med.

Det viser en ny analyse af de kommunale regnskaber foretaget af HK, FOA, Dansk Socialrådgiverforening, Danmarks Lærerforening, BUPL og Magisterforeningen.

Selv om det kun svarer til én procent af budgettet, kunne pengene ifølge de faglige organisationer omsættes til 4.000-5.000 pædagoger, hjemmehjælpere eller skolelærere.

LÆS OGSÅ: Spareiver i Randers: Fyldte bleer og ulykkelige småbørn

Læs også:

Kære småbørnsforældre: I har jo selv valgt det - eller ...

Det er hverken klogt eller rimeligt, når normeringen i for eksempel daginstitutionerne siden 2009 er faldet med 4.400 pædagoger, lyder det fra pædagogernes fagforening BUPL.

- Der er skåret ind til benet i daginstitutionerne, og derfor er det beskæmmende, at kommunerne holder på pengene i stedet for at sikre alle børn den samme høje kvalitet, siger formand Elisa Bergmann.

Underforbruger af frygt for straf

Både i 2011, 2012 og 2013 har kommunerne brugt færre penge, end de har til rådighed.

Ifølge fagforbundet FOA hænger det sammen med, at regeringen pålægger kommunerne skrappe økonomiske sanktioner, hvis de overskrider den såkaldte serviceramme.

Læs også:

SF: Kommuner skal have velfærdskroner op af lommen

Kommunerne bruger altså mindre, end de må, af frygt for straf.

FOA-formand Dennis Kristensen opfordrer politikerne til at droppe sanktionerne.

- Endnu en gang må vi konstatere, at kommunerne bruger væsentlig mindre, end de har lov til. Det er dybt deprimerende. Bag de mange nuller ligger tabte job og forringet velfærd, siger han.

Hård vinter kan tippe budgettet

I Kommunernes Landsforening (KL) mener formand Martin Damm (V), at underforbruget er acceptabelt og vidner om sund økonomistyring.

Læs også:

Pædagoger: Vi må ignorere gråd og sult

- 99 procent er at ramme skiven. I vinteren 2010 brugte vi omkring to milliarder kroner ekstra på snerydning. Vi kan ikke så godt sige, at vi ansætter nogen flere og så håbe, at det ikke bliver snevejr, siger Kalundborg-borgmesteren.

KL-formanden er dog enig med fagforeningerne i, at regeringen bør fjerne sanktioner for overforbrug.

- Hvis man har sat en streg på jorden, og får at vide, at du blive skudt lige på den anden side, så stiller man sig i sikker afstand. Uden sanktioner ville kommunerne antageligvis have et forbrug, som lå tættere på grænsen, siger Martin Damm.

Minister: Kommuner er overforsigtige

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) minder om, at det er mindre end et år siden, at EU ophævede henstillingen om, at Danmark skulle få styr på sit store underskud.

Læs også:

Cheføkonom: Spareiver kan give bedre velfærd

- En af forklaringerne på den sunde, danske økonomi er, at det i modsætning til i 00'erne er blevet reglen snarere end undtagelsen, at kommunerne overholder budgetterne. Det er værd at kvittere for, skriver han i en mail til Avisen.dk.

Kritikken af de skrappe sanktioner preller af på Morten Østergaard. Men de foreløbige tal for underforbrug tyder på, at kommunerne anvender en unødvendig stor sikkerhedsmargin, mener ministeren.

- Det bør være muligt at komme endnu tættere på budgettet. Vi ser også, at der er forskelle  - nogle kommuner bruger hele budgettet, nogle altså mindre, så jeg mener ikke, løsningen er at begynde at lade budgetterne flyde igen, men derimod at man bliver bedre til at udnytte dem, siger han.

Læs også:

Stop hetzen: Offentligt ansatte skaber vækst