Der har været stor tvivl og frustration blandt danske landmænd i forhold til, hvordan de skal administrere den nye randzonelov, som forbyder dem at dyrke, sprøjte og gøde jorden i en 10 meter bred bræmme rundt om søer og vandløbe.
Men nu står det klart, at det er kommunerne, man skal gå til, hvis man ikke kan tyde de kort, der er tilgængelige på nettet, og som har fået stor kritik af landbrugsorganisationerne.
Mens fødevareminister Mette Gjerskov (S) tidligere har sagt, at 94 procent af kortene er korrekte, har landmændene anført, at kun 50-70 procent af vandløbene er indtegnet på kortene.
- Kommunerne er den lokale vandløbsmyndighed og har opgaven og erfaringen med at vejlede om vandløbsloven og dermed den myndighed, der kan tage beslutningen, siger Pernille Andersen, direktør i NaturErhvervstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Kommunernes Landsforening (KL) er enig i arbejdsfordelingen. Randzoneloven benytter nemlig samme definition af et vandløb som vandløbsloven, som kommunerne administrerer.
I forbindelse med randzoneloven har KL bedt Fødevareministeriet om en forhandling af de økonomiske konsekvenser for kommunerne, som det øgede omfang af arbejdsopgaver medfører. Forhandlingerne er i gang.
- Vi er indstillet på at tage fat på opgavernes øgede omfang. Vi har tillid til, at vi kan blive enige med ministeriet om økonomien i forbindelse med de nye opgaver for kommunerne, siger kontorchef i KL's Teknik- og Miljøkontor Eske Groes.
Fødevareministeriet har allerede oprettet en telefonhotline, der skal hjælpe landmændene.
Randzonerne træder i kraft 1. september og omfatter store arealer ved Limfjorden, Læsø, Kolindsund på Djursland og Lille Vildmose. Ifølge Mette Gjerskov rammes ingen landmænd på mere end fem procent af markarealet.
Der tages 50.000 hektar - på størrelse med Falster - ud af dyrkning. Det skal skåne vandmiljøet for 9000 ton kvælstof årligt, så Danmark kan følge EU's vandrammedirektiv.
/ritzau/