Kommunerne bruger flere og flere ressourcer på at hive penge hjem fra diverse puljer og fonde, viser en rundspørge, som KL's nyhedsbrev Momentum har foretaget hos kommunerne.

64 procent af kommunerne har i dag flere medarbejdere ansat til formålet end for fire år siden. Og 72 procent bruger i dag flere ressourcer på det.

En af dem er Silkeborg.

- Vi har blandt andet fået bevilget penge til elektroniske nøgler til hjemmeplejen. Så det har været en gevinst for os at søge, siger kommunens ordførende direktør, Jann Hansen, til Momentum.

Men han mener som de fleste kommunaldirektører, at den langsigtede udvikling svækkes af afhængigheden af puljer, der kun kan søges i bestemte perioder.

De uoverskueligt mange puljer og fonde betyder ifølge kommunerne også et unødvendigt ressourcespild.

- Lad os sige, at der er en pulje med 100 millioner kroner, hvor en gennemsnitskommune vil kunne tegne sig for cirka én million, siger KL's næstformand, Erik Fabrin (V), til momentum og fortsætter:

- Enhver kan regne ud, at hvis en fundraiser koster en halv million, er det ikke nogen dum idé at ansætte vedkommende ud fra en enkelt kommunes mikroøkonomiske synspunkt.

- Men det er jo latterligt, at halvdelen af den makroøkonomiske pulje bliver brugt til bureaukrati.

Fabrin foretrækker derfor, at størstedelen af puljemidlerne i stedet blev fordelt som bloktilskud til kommunerne.

Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, er villig til se nærmere på puljeræset.

Afskaffe puljerne vil han dog ikke, fordi de giver mulighed for at fremme landspolitiske målsætninger ude i kommunerne ved at sikre, at kommunerne prioriterer nogle bestemte ting.

SF's kommunalordfører Lisbeth Bech Poulsen er enig i kritikken af, at der bruges for meget tid og økonomi til at søge puljer og fonde.

- Vi forhandler i øjeblikket for at se, om vi kan ændre og strømline puljerne. Men vi ønsker stadig puljer, fordi udligningsordningen er ikke perfekt, og puljerne er også udtryk for, at nogle kommuner har det svært, siger hun til Ritzau.