Patienter, der udskrives fra hospitalet med en hjerneskade efter en blodprop, meningitis eller en ulykke, oplever jævnligt, at kommuner ikke følger lægens anbefaling om specialiseret genoptræning, skriver Politiken.
Og det kan være på kant med sundhedsloven, vurderer juridiske eksperter.
Mindst hver tiende hjerneskadede har så svære følger, at de har behov for hjælp fra neurologiske eksperter. Men ifølge flere læger sker det ofte, at kommuner ikke følger de anbefalinger, som lægen kommer med.
I stedet bliver patienten sendt til et af kommunens egne tilbud, som i mange tilfælde ikke har den kvalitet og bredde, som landets seks særlige hjerneskadecentre har, og som lægen ofte anbefaler i svære tilfælde.
Professor i neurologi Grethe Andersen ved Aarhus Universitetshospital, behandler patienter, der har haft en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning.
Er patienten fra Aarhus, får vedkommende "helt automatisk" den specialiserede genoptræning, fordi hjerneskadecentret ligger under Aarhus Kommune.
- Men kommer patienten fra en af de omkringliggende kommuner, siger kommunen principielt nej til vores anbefaling om specialiseret genoptræning på Hjerneskadecenteret i Aarhus, siger Grethe Andersen til Politiken.
- Jeg kan faktisk ikke huske et eksempel på, at de andre kommuner på noget tidspunkt har sagt ja, tilføjer hun.
Hun bakkes op af dr.med. Henrik Stig Jørgensen, ledende overlæge på afdelingen for højt specialiseret neurorehabilitering ved Glostrup Sygehus, og konsulent for Sundhedsstyrelsen.
Professor dr.jur. Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet siger, at lægen ikke kan beslutte, hvor behandlingen skal foregå. Det bestemmer kommunen.
- Men kommunens tilbud skal matche den anbefaling, som lægen kommer med.
- Hvis man som borger oplever, at kommunens tilbud ikke har samme faglige kvalitet som det, lægen har anbefalet, bør man gå til det sociale ankenævn i regionen og få vurderet, om kommunen har begået lovbrud, siger hun.