Kommunerne skal selvfølgelig leve op til lovgivningen, når de anbringer børn og unge uden for hjemmet.
- Kravene er lovpligtige, og derfor må vi tage det på os at gøre det bedre. Mere er der sådan set ikke at sige til det, siger formand for de kommunale børne- og kulturchefer René Gotfredsen Nielsen.
Indrømmelsen kommer efter kritik fra statsrevisorerne der skarpt kritiserer kommunerne for svigt i sagsbehandlingen, når børn fjernes fra deres forældre og anbringes i en plejefamilie eller på en institution
René Gotfredsen er enig i, at sagsbehandlingen kan forbedres, men peger samtidig på, at de fejl, der ind imellem sker, sjældent får betydning for den afgørelse, som kommunerne træffer, når et barn skal anbringes i familiepleje eller på institution.
- Selv om der bliver begået fejl, så er afgørelserne og de indsatser, der sættes op for barnet, gode nok. Det er vigtigt at huske, siger han med henvisning til undersøgelser foretaget af Ankestyrelsen og Socialstyrelsen.
De har vist, at mangler i sagsbehandlingen sjældent har praktisk betydning for sagernes afgørelse.
Manglerne består ifølge en skarp kritik fra Statsrevisorerne blandt andet i, at kommunerne undlader at indkalde børnene til en samtale, udarbejde handleplaner og gennemføre børnefaglige undersøgelser.
Ti år efter indførelsen af anbringelsesreformen, som skulle sikre børnenes rettigheder, kan det ikke dokumenteres, at sagsbehandlingen er blevet bedre, eller at indsatsen har haft den ønskede effekt.
Ifølge Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), skal kommunerne til at "oppe sig", ellers risikerer de ny kritik, hvilket vil være på højeste niveau.
Ifølge René Gotfredsen Nielsen er det vigtigt at huske, at et væsentligt element i reformen er, at kommunerne skal være hurtigere til at reagere på underretninger om udsatte børn. Og her er der sket forbedringer.
- Det væsentligste ved anbringelsesreformen er, at der sker en sikker og hurtig reaktion, når vi modtager en underretning. Vi skal reagere inden for 24 timer. Og det gør vi, siger han.
/ritzau/