Han er en af landets med succesfulde komikere, han er også instruktør, forfatter og skuespiller, han er en travl mand. Mick Øgendahl har nok at se til, og en dag var det lige præcis den travlhed, der fik ham ned med nakken, fortæller han i denne uges udgave af ALT for damerne.

Han beskriver sin indlæggelse på psykiatrisk afdeling som sit livs nulpunkt. Konen Marlene og de tre børn er hans omdrejningspunkt, men selv de kunne intet gøre, da Mick i en periode arbejdede alt for meget. 

Han beskriver dele af sin nedtur sådan her:

- ...Jeg tror, der havde været optagelser i tre uger, hvor det havde været sådan helt galt. Så skulle jeg overdrage en bil til min far, og jeg kunne slet ikke forklare noget om bilen. Jeg havde siddet i den bil 100.000 km i to år, men jeg kunne simpelthen ikke forklare ham, hvordan bilen fungerede. Min ven var taget med for at aflevere bilen, og så sætter jeg mig ind i hans bil og siger til ham: "Ved du hvad, jeg skal ikke hjem nu, der er noget helt galt oven i hovedet". 

Vennen bliver noget forvirret, men kører Mick til sygehuset, hvor komikeren bryder helt sammen i tårer. Facaden krakelerer, men heldigvis tager de ansatte sig godt af ham og fortæller, at de har set tilfælde som ham før, og at han såmænd skal have nogle piller. 

Nærvær tur retur

Mick Øgendahl fortæller, at han i perioden op til sin indlæggelse har gået rundt og været forvirret og i tvivl om, hvad der er virkelighed og hvad der er en del af den fiktion, han medvirker i, når han spiller med i serien "Tomgang".

Han spørger sig selv flere gange, om han er ved at blive sindsyg. Men det er altså først efter episoden med sin far, at han tager hånd om sig selv. Noget han måske skulle have gjort tidligere, hvis han kigger tilbage.

- Et er, hvad man gør mod sig selv, det kan jeg sgu leve med, men i bund og grund så føler jeg, at jeg svigtede min kone og i den grad også mine børn. Der har jo været et forløb op til, før man ender der, hvor man nu engang ender, hvor jeg har været pseudofar og pseudomand, siger Mick.

Han fortæller, at han måske nok har været fysisk til stede overfor familien, men ikke mentalt. Det er forkert, og sammenbruddet har fået ham til at indse det. At det er vigtigt at lukke ned for arbejdet ind imellem og være til stede overfor familien og sig selv.