13.00
»Det er sindssygt at spilde tiden midt inde i storbyen i dette vejr,« tænker jeg, da jeg går gennem Frederiksberg Have på min søndagstur. Der er propfyldt med mennesker, og solen står højt på himlen. Det er kogende hedt. Jeg er holdt op med at arbejde som folkevalgt fagforeningsfunktionær i buschaufførernes fagforening, og når man er fri til at disponere over sin tid, bliver vejret vigtigt at følge med i. Jeg beslutter, at jeg i morgen vil ud til min kolonihave ved Kløvermarken på Amager. Hver gang temperaturen sniger sig op over 10 grader, foretrækker jeg at sidde derude i haven frem for i lejligheden i Valby. Kolonihavehuset er cirka 80 år gammelt, og bindingsværket er bygget med blandt andet træ fra sildekasser. De fleste mennesker synes, at det er charmerende. Jeg synes selv, at der er noget særligt over at vågne op i huset, når solen kommer ind ad soveværelsesvinduet. Om sommeren kan jeg let cykle derfra ud til Amager Strand og få et bad eller tage til Amager Fælled og se ørne og trækfugle. Og det er skønt at sidde der i solen uden for huset og læse gamle avisudklip, historiebøger og skønlitteratur. I øjeblikket er jeg i gang med bøger om det græske demokrati, som jeg læser i forbindelse med studier på Folkeuniversitetet.
15.30
Tager tilbage til lejligheden i Valby og ser skiskydning, som jeg har optaget på bånd. Det er en genial sport. Fysisk udfoldelse kombineret med dyb koncentration. Om aftenen læser jeg aviserne færdig og ser prologen til cykelløbet Paris-Niece. Går sent i seng.
05.00 - 12.00
Står op allerede klokken fem, det gør jeg tit. Dyrker halvanden times gymnastik, lidt løb på stedet og armbøjninger, mens Radioavisen kører. Klokken 10 tager jeg ud i kolonihavehuset. Skal lige til at sætte mig ned i stolen udenfor og læse Homer’s ?Iliaden’, da jeg opdager, at et vandrør er sprunget. Jeg bander højt. Men der er tid nok til at lave det. Jeg plejer at være her hele sommersæsonen frem til midten af oktober med min kone. Vi pusler lidt med haven, uden at gøre det store ud af det. Højdepunktet er 12. august, hvor man kan se ekstra mange stjerneskud på himlen. Så sidder jeg med mine børn i en lænestol under den åbne himmel om natten, og vi siger »ååhhh, ihhh og naaaarj«, hver gang vi ser et stjerneskud. Det er ret hyggeligt. Et andet højdepunkt er vores krebsegilde med naboerne i juli. Her bliver også serveret øl og svensk ost og brændevin i rigelige mængder. Man kan godt sige, at der er lidt terapi over at være her.