Skrevet af Lars Fogt | lafo@avisen.dk

Næsten hver anden ko ser aldrig et græsstrå. Udpinte og afmagrede står de i enorme landbrug med høje krav om at levere tusindvis af liter mælk.

Køerne stresser simpelthen hinanden i de danske stalde, hvor de stærke køer mobber de svage til døde.

Konsekvensen er, at 30.000 køer hvert år bliver aflivet, fordi de mistrives. Det viser tal fra Det Centrale Husdyrregister.

Derfor kræver Dyrenes Beskyttelse, at dansk malkekvæg skal mindst 150 dage på græs – hvilket økokøer allerede kommer.

»Køer har et klart hier-arki. De svage køer bliver kanøflet, kommer sidst til fodertruget og bliver lettere syge. På græsset kan taberkøerne trække sig fra konflikter, tygge drøv og få motion,« siger Ole Münster, direktør i Dyrenes Beskyttelse, der nu søsætter en kampagne for en lov om mindstekrav til køer.

Danske køer er under stort pres. For 25 år siden blev hver ko tappet for 5.500 liter mælk – nu er køerne oppe på 8.500 liter per år.

De høje produktionskrav giver nogle køer yverbetændelse, lyder det fra Peter Sandøe, formand for Dyreetisk Råd, der peger på flere problemer for køer.

Kan ikke ligge ned

»Drægtige køer får ikke fred til at kælve i egen bås. Køer skal have lov til at ligge ned og skal kunne komme på græs,« siger han.

Rådet støtter tanken om mindstekrav.

Justitsministeret har netop nedsat en gruppe, der skal se på sådanne krav for køer. Selv Dansk Kvæg er med på tanken, fortæller direktør Preben Mikkelsen fra de danske kvægavlere:

»Men kravene skal være saglige, og vi har ikke set dokumentation for mindre dødelighed blandt køer på græs.«

Han erkender, at hos enkelte kvægavlere dør op til hver femte ko en unaturlig tidlig død. Derfor har de ansat konsulenter til at hjælpe landmændene.

En af landmændene er Jan Duchwaider med 145 køer i stalden.

»Krav er da fint. Men hvad med vintermånederne, hvor dyrene skal stå i stald,« spørger han fra sin stald.