Danmark trækkes i to retninger, når det handler om, hvor hurtigt borgernes indkomster vokser. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har gennemgået den typiske indkomst efter skat og inflation i samtlige 98 kommuner fra 2014 til 2024.

På landsplan er den typiske indkomst vokset med 8,7 procent i perioden. Men billedet dækker over enorme forskelle. I København er den typiske indkomst steget med hele 21,5 procent – næsten tre gange så meget som landsgennemsnittet og langt mere end i nogen anden kommune.

Kun 21 ud af landets 98 kommuner har haft en indkomstvækst, der overgår landsgennemsnittet. Det svarer til lidt mere end hver femte kommune. I de resterende 77 kommuner har den typiske borger oplevet en svagere fremgang i købekraften, end gennemsnittet tilsiger.

Geografien er entydig. De ti kommuner med den største indkomstvækst ligger alle i hovedstadsområdet og har alle haft en vækst på 11 procent eller mere. Resten af landet - store dele af Jylland, Fyn og øerne - halter efter.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sune Caspersen ser udviklingen som et tegn på en tiltagende skævhed mellem landsdelene.

- Når den typiske indkomst er vokset med mindre end landsgennemsnittet i de fleste kommuner, viser det, at indkomstvæksten har været relativt ujævnt fordelt. Fortsætter udviklingen vil Danmark blive mere og mere opdelt efter indkomst, siger han.

Ikke kun topindkomster

Analysen tager udgangspunkt i medianindkomsten i hver enkelt kommune – altså det beløb, hvor præcis halvdelen af borgerne tjener mere, og halvdelen tjener mindre. Det er en målestok, der typisk regnes for at give et mere retvisende billede af den almindelige borgers økonomi end et simpelt gennemsnit, fordi den ikke trækkes op af et lille antal meget høje indkomster.

Det er netop derfor, Københavns førerposition er bemærkelsesværdig. Når selv medianborgeren i hovedstaden er rykket så markant fra resten af landet, peger det på, at det ikke kun er en lille gruppe topindkomster, der driver udviklingen. Bredden af lønmodtagere i byen har oplevet en reel fremgang.

Tallene bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og dækker den tiårige periode fra 2014 til 2024. De føjer sig til en længere debat om, hvorvidt væksten i Danmark koncentreres i et stadigt mere snævert geografisk område omkring hovedstaden, mens yderkommunerne sakker bagud både økonomisk og befolkningsmæssigt.