Det er ved at være sidste chance for at få de nye overenskomster på plads, hvis en omfattende konflikt på det offentlige arbejdsmarked skal afværges. Søndag gør topforhandlerne på det kommunale område endnu et forsøg i Forligsinstitutionen.
Forud for dette møde siger de kommunale arbejdsgiveres topforhandler Michael Ziegler, at der er 'højrisiko for konflikt', efter at det ikke lykkedes for staten at komme i mål med en aftale lørdag.
Tre knaster har voldt forhandlerne store kvaler undervejs. Her er status på løn, lærernes arbejdstid og retten til den betalte spisepause.
Lønnen: Både på staten, kommunerne og regionernes område har parterne nærmet sig hinanden, og der har undervejs ligefrem været talt om, at lønnen er det mindste problem. Det har været en klar forventning, at staten skulle udstikke en samlet økonomisk ramme, som de øvrige områder kunne lægge sig i slipstrømmen af. Men det er ikke lykkedes.
Det har været fremme, at parterne kredser om en samlet økonomisk ramme på omkring otte procent over tre år. Det, der komplicerer forhandlingerne, er imidlertid uenighed om, hvordan det skal sikres, at de offentligt ansattes lønudvikling ikke stikker af fra de privatansattes - og heller ikke kommer bagefter.
Det er heller ikke afklaret, hvordan 'løngabet' mellem de offentligt ansatte og de private skal håndteres. Ifølge innovationsminister Sophie Løhde skylder lønmodtagerne seks milliarder kroner, fordi de de kom 'foran' de privatansatte i 2008, da den økonomiske krise satte ind. Lønmodtagerne afviser at stå i gæld, fordi lønudviklingen mellem de privatansatte og de offentligt ansatte er parallel, hvis man går endnu flere år tilbage.
Lærernes arbejdstid: For lærerne er det et topkrav atter at få deres arbejdstid reguleret i overenskomsten og ikke i den lov, som blev resultatet af konflikten i 2013. Arbejdsgiverne har indvilget i at forhandle arbejdstiden, men parterne er endnu ikke blevet enige.
Lærerne ønsker, at deres arbejdstid skal reguleres via en kvartalsnorm. Altså gøres op en gang i kvartalet. Arbejdsgiverne mener ikke, at et varieret skoleår med lange ferier kan klippes over i fire lige store dele. Kvartalsvise opgørelser vil drukne skolelederne i bureaukrati, mener arbejdsgiverne, som derfor står fast på årlige opgørelser.
I modsætning til 2013 har lærerne ved disse forhandlinger fået støtte fra de øvrige faglige organisationer. De har alle svoret en musketered på, at de tre topkrav - løn, lærer-arbejdstid og retten til betalt spisepause - skal landes.
Selv om Kommunernes Landsforening afviser lærernes krav om kvartalsopgørelser, nager det arbejdsgiverne, at der endnu ikke er opnået enighed. For bryder det hele sammen, og regeringen igen ender med at gribe ind, vil det kunne rejse spørgsmålet om, hvem der egentlig har dueligheden til knække arbejdstids-nødderne.
Der er pres på Anders Bondo Christensen, der både indtager rollen som samtlige kommunalt ansattes topforhandler og samtidig er manden, der skal sikre lærerne synlige forbedringer. Arbejdsgiverne har længe spekuleret i, om bevægelserne i lønforhandlingerne kunne skabe et internt pres på lærerformanden.
Spisepausen: Det, der begyndte med at være et krav fra de statsansatte akademikere, er nu som følge af musketereden en fælles sag for alle de offentligt ansatte. Og kompromiset et svært at se, fordi det er principper, der er på spil.
Lønmodtagerne ønsker, at retten til den betalte spisepause bliver skrevet ind i overenskomsterne - så der ikke kun er tale om et kutyme, der kan fjernes uden forhandling. Kravet er fortsat på bordet, selv om arbejdsgiverne har sagt, at de ikke har planer om at fjerne den betalte pause. Den forsikring tror lønmodtagerne ikke på - efter at visse kutymefridage, blandt andet juleaften, har vist sig at stå for fald for visse medarbejdergrupper.
Arbejdsgiverne har tilbudt at frede spisepausen i de to kommende overenskomstperioder frem til 2024 og at lade jurister ved en faglig voldgift afgøre, om der er tale om en rettighed, som lønmodtagerne siger, eller en kutyme.
Lønmodtagerne mener, at seks års fredning af den betalte pause i realiteten stiller dem dårligere end i dag, hvor der ikke er en decideret 'udløbsdato' på. Den faglige voldgift afviser de også, fordi de går efter en politisk forhandlet løsning og ud fra en betragtning om, at der altid er et anstrøg af lotteriseddel over en faglig voldgift.
Selv om alle tre lønmodtagergrupper stiller kravet, har det været forventningen, at sagen skulle klares på det statslige bord.
Tirsdag er forligsmand Mette Christensens frist for at nå et resultat. Ellers bryder de varslede konflikter ud. Forligsmanden kan udsætte konflikterne i endnu 14 dage, men kun hvis hun kan se et perspektiv i at forsætte.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18