Ovre på vores lille fodboldmedie, Mediano, lavede vi i går en afstemning: Hvilken af de fire VM-kvartfinaler glæder du dig mest til? De fleste pegede på Brasilien-Belgien. Ja, det var nærmest to ud af tre, der kiggede den vej.
Det er VM-favoritterne Brasilien, der ikke har vundet verdensmesterskabet i 16 år, der møder et af de VM-hold, der glimter mest af kostbare fodboldstjerner og flotte CV, nemlig Belgiens gyldne generation med store navne som Kevin de Bruyne, Eden Hazard, Vincent Kompany, Romelu Lukaku og Marouane Fellaini. Og så er der selvfølgelig den svenske overraskelse, der på sin vej til kvartfinalen har skibet store klassiske VM-nationer som Holland, Italien og Tyskland af for at nå frem til lørdagens kamp mod England. En på alle måder interessant kamp for et dansk publikum med stærke historiske bånd til engelsk fodbold – vi kan se på vores udsendelser om England, at der ofte er mange flere lyttere, end når vi fokuserer på andre lande – og Sverige, som man næsten føler sig forpligtet til at holde med.
Men undertegnede vil sidde mest spændt til en tredje af de fire kampe, nemlig opgøret mellem Frankrig og Uruguay. Frankrig, der ligesom Belgien er et hold bestående af store profiler, og så kølige Uruguay, der altid spiller effektivt, godt organiseret og nogle gange minimalistisk fodbold.
Det bliver næppe et festfyrværkeri af en fodboldkamp. Frankrig kom hertil ved et brag af en fodboldkamp mod Argentina, men Frankrig lukrerede på en modstander, der godt ville have bolden mod Frankrig, der kun var i nærheden af den i 41 procent af tiden. Uruguay formåede så lige at toppe den statistik med at have boldbesiddelse i 39 procent af tiden mod det ved Gud ikke sprudlende portugisiske hold, der havde usædvanlige 61 procents boldbesiddelse. Så man kunne frygte, at bolden fik lov at ligge stille i midtercirklen i ret lang tid, når boldforskrækkede Uruguay møder kontrastærke Frankrig.
Når den er interessant, så er det fordi Uruguay spiller forsvarsspil på et niveau, hvor det nærmer sig kunst. Det er med Atletico Madrid-duoen, Jose Gimenez og Diego Godin i centrum, og de kommer overfor en fodboldspiller, der ventes, at blive sin generations mest spektakulære spiller, 19-årige Kylian Mbappé.
Denne fik ikke foldet sig ud i indledende runde på et delvist uforløst fransk hold. Han blev sparet i kampen mod Danmark, men fik så optimale betingelser og udnyttede dem fornemt mod Argentina. Han er allerede milliard-spiller hos Paris St. Germain og ventes at blive spilleren, der sprænger rammerne for, hvad en fodboldspiller kan koste – med sin alder og sine kompetencer in mente.
Og så har Uruguay i Edinson Cavani og Luis Suárez et angrebspar i højeste internationale klasse. Så det er klinisk sydamerikansk effektivitet overfor fransk storhed med evig indbygget risiko for, at storheden får følgeskab af vanviddet.
Vi har i denne kamp mulighed for at se fodbold-disciplin ophøjet til kunst og sportens ypperste kompetencer på samme scene. Det samme kan man sige om Brasilien-Belgien, men der er bare noget interessant over Uruguay som den ubekendte joker i en ligning, hvor mange regner Brasilien-Belgien som en lille moralsk VM-finale og vinderen af den kamp mod Frankrig som den næste moralske finale.
Jeg siger ikke, at Uruguay snyder alle favoritterne, men det er et hold, man ikke må undervurdere. Og så er det en kamp, der taktisk set pirrer enhver form for fodboldmæssig nysgerrighed.
Eksperter fra sportsmediet Mediano vil i løbet af VM skrive daglige, eksklusive klummer her på avisen.dk/VM. Her vil du også kunne finde de daglige podcast, som Mediano optager hver morgen i hele VM-perioden.