Er du meget selvkritisk? Stiller du spørgsmål til læreren, når du skulle have svaret? Diskuterer du ivrigt og efter andres mening for omstændigt?

Hvis du kan svare ja til spørgsmålene, kan du meget vel være en af Odenses 600-900 elever, der har en intelligenskvotient over 130 og betegnes som særligt begavede. Men din lærer ved det bare ikke. Det gør dine klassekammerater heller ikke. Og derfor misforstår de dig, du bliver ked af det. Og så keder du dig bravt.

Sådan er situationen for en del af de mange særligt begavede elever på Odense Kommunes folkeskoler.

Derfor foreslår kommunens skoleafdeling nu at sætte et større projekt i gang for blandt andet at undersøge, hvor mange elever, der er tale om, og hvor mange af dem, der mistrives.

»Der har længe været en tendens til, at vi i folkeskolen har fokuseret på de svage elever, mens vi har overset de særligt velbegavede elever. Og det skal vi have lavet om på nu, for vi er klar over, at der også er nogle fra den gruppe, som mistrives,« siger kommunens skolechef, Jørgen Schaldemose.

Skoleafdelingen vil nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af psykologer og lærere. Arbejdsgruppen skal indhente viden og sørge for at hjælpe kommunens lærere med undervisning.

Manglende erkendelse

Tina Refning Larsen fra foreningen Gifted Children mener, at folkeskolen skal være bedre til at spotte elever, der er særligt velbegavede.

»Folkeskolelærerne har simpelthen ikke de værktøjer, der skal til for at erkende elevernes evner. De mangler simpelthen at få det med i uddannelsen fra seminariet. Jeg har endda talt med flere lærere, som helt åbent erkender, at de ikke engang ved, hvordan de skal tackle deres eget barn, der er højt begavet,« siger Tina Refning Larsen.

Dårlig trivsel

Tina Refning Larsen hilser kommunens projekt yderst velkommen.

Hun mener, at en trist skolegang for mange af de særlig højt begavede elever kan ændres til positive oplevelser. Inden børnene tager skade.

»Alt for mange af den slags elever får sår på sjælen og risikerer at blive mobbet af både lærere og elever. Det er synd for dem og spild af godt potentiale. Når eleverne er rastløse og frustrerede kan de også påvirke undervisningen. Og det er jo helt unødvendigt,« fastslår hun.