"Der er da vist gået klimatopmøde i den."

Sådan føler halvdelen af danskerne, når de skal vurdere værdien af de klimatopmøder, som FN afholder i jagten på at rede klimaet.

Over halvdelen af danskerne eller 50,3 procent mener nemlig, at de foregående 15 klimatopmøder ikke har betydet noget for klimaet. 5,1 procent mener sågar, at de har været til mere skade end gavn.

Det viser en undersøgelse, som Wilke har foretaget for Nyhedsbureauet Newspaq.

Helt så pessimistisk er klimaminister Lykke Friis (V) dog ikke.

"Grundlæggende har klimatopmøderne givet os en fælles forståelse af problemets omfang og samtidig skabt et pres for at finde en løsning. Det er helt essentielt," siger hun.

Hun mener, at en samlet aftale på FN-plan er helt nødvendig, hvis klimaet skal have en chance, og COP-møderne kan derfor ikke undværes.

"Min indstilling er, at globale problemer kræver globale løsninger. Selvom FN-processen kan synes tung og besværlig, er der for mig at se umiddelbart ingen realistiske alternativer," understreger hun.

Det vil formand for den grønne tænketank Concito, Martin Lidegaard, gerne give Lykke Friis ret i. Især fordi Kina og Indien, som tidligere har været betragtet som u-lande og derfor ikke er med i Kyoto-aftalen, efterhånden har fået status som nogle af verdens mest udledende lande.

"Så vi kan kun løse problemet i samarbejde. Og derfor er vi nødt til at have et forum, hvor vi kan tale sammen. Ellers har vi ingen chance," siger Martin Lidegaard til Newspaq, og tilføjer:

"Men det er beskæmmende så lidt, vi har fået ud af det kæmpe apparat."

Han giver dermed størstedelen af befolkningen ret i, at den store forkromede aftale stadig lader vente på sig.

Ligesom store dele af verdens politikere, klimaforkæmpere og erhvervsfolk håbede Martin Lidegaard på en bindende aftale i København sidste år. Men det blev det kun til "Copenhagen Accord" - en såkaldt hensigtserklæring.

En af de skuffede eksperter er Per Meilstrup, der er klimadirektør på Ugebrevet Mandag Morgen og forfatter til bogen "Kampen om klimaet" om sidste års topmøde.

Han mener, at resultatet af COP15 i høj grad er symbolsk.

"De reduktioner, som landene har sagt efter københavnsmødet, at de gerne vil tilbyde frivilligt, er for det første frivillige - det vil sige, der er ingen garanti for at de bliver foretaget - og i øvrigt er det heller ikke nok for at løse klimaproblemet," siger han til Newspaq.

Han mener dog ikke, københavneraftalen er helt nyttesløs.

"Københavneraftalen var historisk, fordi en gruppe rige lande og en gruppe fattige lande enedes om, at vi har et klimaproblem, som vi skal gøre noget ved, og at de rige lande skal afsætte nogle penge til at løse det."

Også han giver Lykke Friis ret i, at det er svært at se et alternativt til FN's endeløse, bureaukratiske processer. For det handler ikke kun om klima. Det er i mindst ligeså høj grad et spørgsmål om økonomi og produktion, og det er det, der får forhandlingerne til at gå i hårdknude.

Concitos formand Martin Lidegaard har et bud på, hvordan der kan blive lagt en realistisk og tilfredsstillende plan for klimaet.

"De konkrete tiltag skal besluttes nationalt, og så må man aftale en økonomisk fordeling i FN-regi," siger han.

Desuden kan de årlige klimatopmøder være udgangspunkt for nogle mindre delaftaler, som på sigt kan få stor betydning for vores fælles klima. I år diskuterer man eksempelvis en redningsplan for verdens skove. Hvor tæt vi er på et mål der, er stadig for tidligt at sige, forklarer Per Meilstrup.

"Det hele falder sammen det sidste døgn, og det bliver formentlig igen dramatisk," spår han, og påpeger, at et par delaftaler ikke er urealistiske.

Undersøgelsen er foretaget blandt 538 repræsentativt udvalgte danskere.