Meget skal gå galt for de irske EU-tilhængere, hvis det ikke skal blive et klart 'ja' til Lissabon-traktaten.

De første prognoser efter folkeafstemningen i Irland i går sender unionen et kæmpe skridt videre mod en ny traktat. 68,4 procent af vælgerne i distriktet Tipperary South har stemt for traktaten. Og det er en meget god indikator, da området fulgte landsresultatet ved sidste års valg.

Folkeafstemningen har været den altafgørende forhindring for afslutningen på næsten et årtis forsøg på at reformere EU's beslutningsprocesser. Men nu ser det altså ud til, at forhindringen er fjernet.

Den irske premierminister glæder sig over resultatet, som kommer 18 måneder efter, at irerne stemte nej til traktaten.

"Det irske folk har talt med en klar og rungende stemme. Det er en god dag for Irland og en god dag for Europa," siger Brian Cowen i en pressemeddelelse.

I Dansk Folkeparti tager man det irske ja til efterretning, men har ikke det samme smil om munden.

Partiets medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, tager afstemningen som et udtryk for, at "EU naturligvis får det svar, de vil have, hvis man bliver ved med at spørge." Og han understreger, at det irske ja ikke bør føre til en afstemning om de danske forbehold.

"De danske forbehold skal der ikke pilles ved. Danmark vil ikke blive smidt ud af Europol-samarbejdet, hvis vi ikke afskaffer retsforbeholdet, sådan som ja-siden påstår, for naturligvis kan vi forhandle de par detaljer på plads inden for de eksisterende rammer af samarbejdet mellem EU og Danmark," siger Morten Messerschmidt.

Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, glæder sig ligesom den irske premierminister over resultatet.

"De irske vælgeres beslutning bringer Lissabontraktatens ikrafttrædelse et stort skridt nærmere. Nu mangler kun to lande at afslutte deres ratifikation af traktaten. Det er godt nyt for Danmark og for Europa," siger han i en pressemeddelelse.